Værdipolitisk grænsehandel

Når højrefløjspartierne for tiden iler ind og ud af forhandlingerne med regeringen, er deres mest brændende ønske at lette afgifter på alkohol, sodavand og tobak. Det er blevet deres hedeste drøm at stække grænsehandlen hos Poetzsch, Otto Duborg og Fleggaard.

Drømmen fylder efterhånden så meget for højrefløjen, at dens politikeres yndlingssport er blevet at fylde traileren med paller af bajere, sodavand og vin, så de kan forevige dens svipture syd for grænsen med billeder og kommentarer på Facebook. Selv statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (V) har således live-rapporteret fra sit seneste sodavandsindkøb i den tyske grænseby Harrislee.

Men forsøget på at fremmane et billede af kilometerlange køer fyldt med trailere på vej mod grænsen er mere desperat end sandfærdigt. Skatteministeriet lancerede i efteråret en rapport, som dokumenterede, at der ikke er sket en eksplosiv stigning i grænsehandlen. I rapporten skønnes danskernes samlede grænsehandel at udgøre 12,1 mia. kr. i 2010 og 9,6 mia. kr. i 2011. Til sammenligning var den samlede grænsehandel i 2009 13,7 mia. kr., mens grænsehandlen, da den toppede under VK-regeringen i 2005, udgjorde 15,6 mia. kr.

De tørre tal viser, at højrefløjen blæser problemet ud af proportioner, og at problemet var større under VK-regeringen. Det faktum forsøger folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) ihærdigt at ignorere i JP 2/ 4, hvor hun gør et stort nummer ud af, at ouzu indkøbt i Grækenland indgår i opgørelsen. Hvilket da også ville være relevant, hvis ikke at selvsamme ouzu samtidig indgår i opgørelsen for alle årene.

Under gennemsnittet

Faktum er og bliver derfor, at grænsehandlens nuværende niveau på trods af de forhøjede afgifter ligger under gennemsnittet for de seneste 10 år. Og dertil kommer, at det er en forsvindende lille del af danskernes samlede indkøb, der finder sted i grænsebutikker. Hvilket der er en god forklaring på. En undersøgelse fra Nykredit viser, at det kun kan betale sig for et fåtal af danskerne at handle i tyske grænsebutikker. Og kun hvis man køber ind i ekstremt store mængder. Hvis turen går til og fra Aarhus i en bil med god driftsøkonomi, skal man stoppe 3.840 dåsesodavand i bilen, før det kan betale sig. Og hvis det er øl, man går efter, vil man faktisk opnå en ekstra regning på 700 kr. for den maksimalt tilladte mængde.

På den baggrund er det pinagtigt, at Lars Løkke Rasmussen, Eva Kjer Hansen og resten af højrefløjen har gjort grænsehandlen til den nye front i værdikampen.

En kamp, der ikke påvirker væksten, har negative sundhedsmæssige konsekvenser og skaber meget få nye job.