Nobelprismodtager: Sæt skatten op, hvis uligheden stiger

Vi har brug for fundamentale ændringer af vores økonomiske politik, hvis vi skal komme fri af den nuværende krise og undgå en ny.

I sidste uge modtog Robert J. Shiller Nobelprisen i økonomi. Den amerikanske økonom har et par vigtige pointer: Den stigende ulighed og landenes gæld skal håndteres, hvis vi skal undgå en ny økonomisk krise.

Det kniber stadig med for alvor at komme ud af det økonomiske kviksand efter den globale nedsmeltning i 2008. Prisen for krisen har været høj. Det er derfor naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan undgår vi en ny krise i fremtiden?

Den amerikanske økonom, Robert Shiller, der i sidste uge modtog nobelprisen i økonomi har en række bud. Forslag, der tager et opgør med de grundlæggende systemfejl i vores økonomiske og politiske indretninger, og som kan være med til at fremtidssikre vores økonomi mod nye kriser.

Indfør en ulighedsskat
Der er efterhånden opfattelsen hos en række højt estimerede økonomer, at finanskrisen i 2008 i høj grad var et produkt af den ekstreme ulighed, der særligt var opstået i USA.

Nobelprismodtageren i økonomi, Joseph Stiglitz, og Indiens nye nationalbankdirektør, den tidligere økonomiprofessor, Raghuram G. Rajan, har således skrevet bøger om, hvordan ulighed skaber økonomiske kriser. Og selv Den internationale Valutafond, IMF, har argumenteret for, at stigende ulighed leder til ustabile økonomier.

Robert Shiller har derfor foreslået, at man ændrer skattesystemet så skatten stiger for de rige, hvis uligheden stiger. Shiller mener, at vi stadig mangler at tage hånd om den systematiske ulighed, vores økonomi producerer, frem for at nøjes med enkelte tiltag, når først skaden er sket.

I praksis vil en sådan skat tage udgangspunkt i et bestemt niveau af ulighed og have som målsætning, at uligheden ikke må stige yderligere. Sker det alligevel bliver skatten automatisk mere progressiv, så uligheden reguleres tilbage på det vedtagne niveau.

Det er, som Shiller selv udtrykker det, en forsikring mod stigende ulighed.

Forslaget er naturligvis mere aktuelt i USA end i Danmark og andre nordeuropæiske lande, idet uligheden er væsentlig højere i USA og skattesystemet der er blevet meget mindre progressivt de seneste årtier.

Men ideen fortjener alligevel en tanke herhjemme. Danmark har nemlig det seneste årti haft en af de højeste stigninger i Gini-koefficienten, som er et indeks, der måler uligheden i et land, i Europa.

En skat baseret på ulighed vil gøre det langt mere synligt, hvornår uligheden stiger og vil være en langt hurtigere og mere fleksibel reaktion på problemet.

Regulær statsgælden efter BNP
Shiller har også et forslag til, hvordan statsgældskriser kan mildnes i fremtiden og dermed hjælpe gældsplagede lande, som eksempelvis Grækenland eller Spanien, op af det økonomiske hængedyn. Midlet er introduktionen af en ny statsobligationsform, kaldet 'trills', som også omtales i hans nyeste bog 'Finance and the Good Society'.

Trills er en statsobligation, hvor renten, i stedet for at være fast, udgør en lillebitte del af landets BNP. Når der er meget vækst, stiger udbetalingerne fordi BNP stiger. Når der er krise, falder udbetalingerne.

Dermed har landene mulighed for at indrette sig langt mere fleksibelt i forhold til de økonomiske konjunkturer, frem for det nuværende gældssystem, hvor landene reelt set har højere gældsudgifter i krisetider.

Men krisetider er jo netop de tidspunkter, hvor staterne har sværest ved at betale af på deres gæld, fordi indtægter fra skatter falder.

Brug for systemændringer
Finanskrisen i USA var det logiske resultat af en stagnation i almindelige menneskers indtægter, som så i stedet lånte til deres forbrug og boliger. På samme vis valgte den lille gruppe med stærkt stigende indtægter at spare en del af deres nye indtægter op. Bare ikke i sparebøssen, men ofte i form af ekstremt risikable finansielle produkter.

I dag er der mange lande, særligt i Sydeuropa, der ikke kan komme fri af krisen, fordi deres økonomier kvæles af et gældssystem, der ikke kun straffer dem, når økonomien er i bakgear.

Robert Shillers forslag er ikke nødvendigvis de rigtige. Eller dem, der er nemmeste at gennemføre.

Men det er et forslag, der har en vis sandhed i sig: Nemlig at vi har brug for fundamentale og grundlæggende ændringer af vores økonomiske politik og finansielle system, hvis vi skal fri af den nuværende krise og undgå at blive indfanget af en ny.

Læs indlægget på Politiken her