Goldman Sachs er dårligt selskab for DONG

Et flertal i Folketinget er i disse dage i gang med at lave en dårlig forretning til skade for de ansatte i DONG, for klimaet, for de danske energiforbrugere og i sidste ende også for skatteyderne. Med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen vil de sælge en større aktiepost i energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldman Sachs på urimeligt ringe vilkår.

 Af Frank Aaen, Peter Hummelgaard, Kristian Weise og Rene Nielsen. 

Der er dårlige erfaringer med at sælge infrastruktur til den slags investorer, hvilket både salget af Kastrup Lufthavn og TDC viser. Resultatet er ofte manglende investeringer i fremtiden og dårligere vilkår for de ansatte. DONG er alt for vigtig en del af Danmarks energipolitik til, at selskabet skal udsættes for hasardspil. Og hasard er netop, hvad Goldman Sachs gør sig i. Vi vil opfordre til, at flertallet grundigt overvejer alternativet, før den sætter skatteydernes værdier og landets forsyningssikkerhed på spil.

For der er et alternativ. DONG har brug for penge, det er alle enige om. Men faktisk kan staten låne penge så billigt - til blot én procent i årlig rente - at staten selv kan indskyde pengene på de mest favorable vilkår. Eller den kan kigge efter andre investorer, der har en væsentlig pænere historik end Goldman Sachs, eks. de danske pensionskasser.

Når der er grund til at overveje, at skatteyderne selv skal løbe en beskeden risiko for otte milliarder kr. i det pengetrængende, men i øvrigt velfungerende energiselskab - omtrent det samme, som staten ret upåagtet har på højkant i den kriseramte Vestjysk Bank - så er det fordi kapitalfonde og investeringsbanker som Goldman Sachs kan være et skræmmende bekendtskab for deres partnere og for de selskaber, de overtager. Samtidig har bekendtskabet med den slags banker ofte også været en mindre katastrofe for de samfund, de huserer i og hvor bl.a. Goldman Sachs har trukket en stribe skandaler efter sig i USA.

Få dage inden jul talte vi med to ansatte i DONG, tillidsmand Mark Grønning og Bjarke Løth Jensen, der var tillidsmand for smedene på H.C. Ørstedsværket fra 1990 indtil sidste år. Medarbejderne i DONG er alvorligt bekymrede for, at det kortsigtede fokus på at trimme selskabet til en børsnotering inden for tre-fire år vil koste dyrt i det lange løb.

LEDELSENS JAGT PÅ en børsnotering gennem de seneste år har allerede ramt den daglige drift. De to tillidsfolk fortæller, hvordan gode medarbejdere er blevet sagt op blot for at vende tilbage få dage senere, hyret gennem vikarfirmaer. Hvordan mange reparationer og opgaver er blevet outsourcet til andre selskaber, hvis ansatte fordyrer produktionen og kommer til at ødelægge installationer og maskineri, fordi de mangler erfaring og ekspertise.

Tillidsfolkene frygter nu, at den nye ejerkreds vil forfølge målet om en børsnotering så ubønhørligt, at de vil trimme selskabet til ukendelighed , i håbet om, at de dermed kan sikre sig den størst mulige milliardprofit ved et kommende aktiesalg.

Denne trimning af selskabet kan f.eks. ske ved at udskyde vedligeholdelsesopgaver, der godt nok vil give besparelser de nærmeste år frem mod børsnoteringen, men koste langt mere på længere sigt. Eller det kan ske ved et omkostningsfuldt tab af viden, når faste og højtspecialiserede medarbejdere erstattes af udefrakommende, der måske er billigere, men mangler erfaring.

Der venter en regning, som ikke bare vil ende hos de ansatte i DONG, der får dårligere vilkår, og hvis job er på spil, men også hos energiforbrugerne, som jo er de eneste til at betale regningen i det lange løb. Forbrugerne kan endda få udgifter både gennem højere energipriser og ved en mindre stabil energiproduktion.

Et energiselskab som DONG har meget langsigtede investeringer, fordi f.eks. kraftværker tjener sig selv hjem over 30-40-50 år. Den slags selskaber har ikke nødvendigvis godt af at blive udsat for en overhaling, som udelukkende har et kortsigtet og snævert finansielt fokus, fordi alt handler om at sikre den højest mulige pris på aktiemarkedet i løbet af få år.

FLERTALLET BAG SALGET af DONG har samtidig sat staten i en umulig forhandlingsposition, fordi disse partier af rent ideologiske grunde afviser, at staten selv kan skyde penge ind. Dermed er staten endt på købers marked uden andre muligheder end at tage det bedste bud, og er altså blevet forblændet af interessen fra Goldman Sachs. Danmark står derfor med en aftale, der er uhørt fordelagtig for Wall Street-banken.

De få politikere, der har talt for salget, siger, at det er bedre at dele risikoen med private investorer. Men i realiteternes verden løber Goldman Sachs ikke nogen videre risiko ved at investere de ca. otte milliarder kr. i DONG. For hvis børsnoteringen glipper, er staten nødt til at aflevere ca. fem milliarder kr. tilbage til Goldman Sachs med høj rente, samt dagsværdien af de resterende 40 pct. af bankens aktier. Selv hvis det skulle ende med et tab, vil de andre aktionærer tage en langt større del af regningen, end deres aktieposter berettiger til, mens Goldman Sachs kører på frihjul.

SAMTIDIG LÆGGER alt i aftalen op til, at Goldman Sachs skal stå i spidsen for børsnoteringen med fuld vetoret over alle beslutninger i bestyrelseslokalet og en fortjeneste ved børsnoteringen, hvor der ikke er loft over gevinsten. Banken kan med andre ord styre selskabet frem mod salget og håbe på at tjene op til 20 milliarder kr. uden at løbe større risiko, hvis det går galt.

Det er præcis den slags ansvarsfritagelse, der ligger til grund for stort set alle finanskriser og erhvervsskandaler. Det er en decideret uansvarlig omgang med de værdier, som energiselskabet og dets kunder har opbygget over årtier.

Heldigvis er der ingen, der tvinger staten til at sælge på disse vilkår. Kun et eneste forligsparti skal sige fra, før der åbner sig en anden vej. Lad staten skyde pengene ind. Og hvis et flertal endelig er så opsat på fortsat at sælge, så lad dog være at gøre det i en situation, hvor DONG mangler penge og er helt i finansmarkedets vold.

På sigt er DONG en rigtig god investering. Forsyningsvirksomheden arbejder på nogenlunde monopollignende vilkår, dvs. kundekredsen er meget stabil, og den opererer på et marked, der ikke risikerer at forsvinde, da efterspørgslen efter energi er en af de mest konstante. Derfor er der alternativer til Goldman Sachs, som vil være bedre for både de danske skatteydere, DONG og dets ansatte.

Læs indlægget på Berlingske her