Nulvækst er et økonomisk mareridt

Nulvækst i den offentlige sektor er en meget dårlig strategi. Nul- og minusvækst har allerede bidraget til at trække penge ud af dansk økonomi, forlænget arbejdsløshedskøen, sænket investeringsniveauet og reduceret den indenlandske efterspørgsel. Det har grundlæggende været en kontraproduktiv kriseløsning.

Alligevel kan de ikke få armene ned på højrefløjen. De liberalistiske chefideologer fester og danser rundt, fordi nulvækst har vist sig at være blevet en realitet, som Jyllands-Posten kunne berette 13/2. Problemet er bare, at det, der lyder så godt i de ideologiske tekster, fungerer så dårligt i praksis. Virkeligheden er, at nulvæksten hæmmer væksten i den samlede økonomi.

Spirende opsving sparet væk

Offentlige nedskæringer i en krisetid er dybt problematiske. Faktisk advokerede økonomiske lærebøger for, at staten og fællesskabet holder hånden under beskæftigelse, investeringer og efterspørgslen i den midlertidige periode, hvor markederne, virksomhederne og forbrugerne mister optimismen, men det modsatte er sket i Danmark igennem de seneste seks år.

Vi har i en analyse fra Cevea vist, hvordan et spirende opsving blev sparet væk.

I 2010 voksede dansk BNP med 1,6 pct. som følge af, at den daværende VKO-regering lod den offentlige vækst stige moderat med hhv. 1,9 pct. og 2,1 pct. i årene 2008-2009, men det lille opsving i 2010, da dansk økonomi var på vej mod lysere tider, blev aflyst med introduktionen af genopretningspakke fra maj samme år, som skar dramatisk ned på det værst tænkelige tidspunkt.

Brugte de offentlige investeringer

Ser vi på de lande, vi normalt sammenligner os med, har deres krisemedicin set ganske anderledes ud. Tyskland, Sverige og Norge gjorde det modsatte og fik gang i den økonomiske vækst. Tyskland har haft en vækst på 10 pct., Sverige 7,7 pct. og Norge hele 12,4 pct. i det offentlige, mens de har oplevet fremgang i BNP på hhv. 3,3 pct. for Sverige og Tyskland og 2,1 for Norge i perioden 2007-2013.

I samme tidsrum gik Danmark tilbage med -5 pct. af BNP. Mens vi herhjemme har diskuteret, hvordan den offentlige sektor var en stopklods for væksten, har vores nabolande sat gang i økonomien ved at bruge de offentlige investeringer intelligent.

Billedet gentager sig, hvis man zoomer ud og ser på det store perspektiv. Ved at kigge på tværs af 34 OECD-lande har lavere vækst i offentlige udgifter hverken forbedret den samlede økonomi eller øget niveauet for private investeringer. Det komparative perspektiv antyder nærmere den omvendte sammenhæng - at der er en positiv sammenhæng mellem offentlig vækst og vækst i BNP og private investeringer.

Tilsvarende konklusioner er økonomerne Dawn Holland og Jonathan Portes kommet frem til i deres forskning. De taler sågar om de »selvdestruktive nedskæringer«, der opstår, når BNP falder så drastisk, at den relative gæld stiger. Altså en effekt stik modsat hensigten.

Vi har brug for at genskabe væksten, og vi har brug for nye løsninger til at gøre det. Rendyrket nulvækst i det offentlige vil på kort sigt hæmme frem for at fremme væksten i Danmark. På lidt længere sigt vil det holde investeringerne nede, ligesom de afledte effekter af velfærdsforringelserne vil slå massivt igennem.

Ergo er den ideologiske drøm om nulvækst et praktisk og økonomisk mareridt.

Læs indlægget på JP her.

Forfatter: Jens Jonatan Steen.