Forbrug giver vækst

I modsætning til, hvad vi normalt hører, så går det forrygende for dansk eksport. Danmark er verdens førende eksportnation. I 2013 eksporterede vi for 111.800 kr. pr. indbygger og overhalede dermed Tysklands 100.800 kr.

Danmarks position som stærk eksportnation bekræftes også af, at vi i december 2013 ikke blot for længst havde indhentet det, vi tabte under krisen, men samtidig passeret det magiske eksporttal på 1.000 mia. kroner. Hvilket udgør den højeste eksport for Danmark nogensinde.

Mens eksporten triumfer, så står salget på det danske hjemmemarked i komplet stampe. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens eksport ligger 13 pct. over sit niveau inden krisen, mens salget i Danmark ligger 16 pct. under. For alle virksomheder ligger eksporten 27 pct. over og det danske salg 7 pct. under.

De danske økonomiske problemer skal altså ikke findes på de udenlandske markeder, men hjemme i Danmark, hvor den lave efterspørgsel holder både investeringer, vækst og beskæftigelse nede.

Desværre vedbliver vi med at snakke konkurrenceevne og sætter fokus på de store succesfulde eksportvirksomheder, mens vi glemmer SMV'erne, som kæmper med den svigtende indenlandske efterspørgsel.

Når vi kigger nærmere på eksporten, så har den entydigt ikke formået at trække det samlede erhvervsliv med op. Det skyldes sandsynligvis, at blot 100 virksomheder står for halvdelen af al dansk eksport. Kun 7,5 pct. af alle danske virksomheder eksporterer (28,3 pct. af industrivirksomhederne), og det er de store, etablerede virksomheder. Små opstartsvirksomheder har brug for et hjemmemarked i vækst at etablere sig på.

Bygger på fejldiagnose

De nuværende politiske strategier, der fokuserer på konkurrenceevne og produktivitet, er delvise fejldiagnoser.

Lavere lønninger, offentlig nulvækst og selskabsskattelettelser til de store overskudsgivende eksportvirksomheder, som primært sætter pengene i banken i stedet for at investere dem, kan ikke være vores eneste medicin. Det er som at prøve at kurere en underernæret mand ved at tvinge ham til at løbe et maraton.

Hvis vi ønsker at sikre fremtidens vækst, så kræver det, at danskerne får flere – og ikke færre – penge mellem hænderne, som ellers har været konsekvensen af dominerende kurs.

Virksomhedernes primære problem er, at der ikke er nogen kunder og nogen efterspørgsel. Det kan ses af det lave privatforbrug.

Gang i indenlandsk forbrug

Derfor skal vi ud over den succesfulde indsats for eksportfremme have gang i redskaber målrettet det indenlandske forbrug.

Vi bør starte med at give kommunerne lov til at bruge af deres rekordstore opsparinger. Slæk på budgetlofterne, som også produktivitetskommissionen påviser, fører til ineffektivt lavt forbrug. De offentlige investeringer er måske steget, men det hjælper ikke, når kommunerne har færre ansatte og køber mindre ind. Flere i job giver flere med løn og mere forbrug. Det offentlige er vigtige kunder, skæres de ned, så ryger der også private arbejdspladser.

Og ud over at bringe det offentlige og det private forbrug tilbage på niveau bør vi også forsøge at hjælpe små og mellemstore virksomheder direkte. Det er dybt problematisk, at investeringerne de sidste 18 kvartaler har ligget fuldstændig fladt.

Det er svært at få finansiering i Danmark, fordi vi ikke har stærk tradition for venture capital-fonde, og fordi den risikovillige kapital er forsvundet efter krisen.

Vi har brug for en ny og målrettet kapitaltilførelse for at kunne satse på de mindre innovative virksomheder i vækstlaget. Her skal investeringslysten for både stat, pensionskasser og private investorer for alvor styrkes.

Læs indlægget på Børsen her.