Kommunernes underforbrug koster

Kommunernes underforbrug koster

Forleden udgav Danmarks Statistik tallene for kommunernes forbrug i 2013. Resultatet var som ventet. Kommunerne brugte 4,9 milliarder kroner mindre i 2013, end hvad man havde budgetteret med. Og det er et problem. For det hæmmer vores velstand og velfærd, at kommunerne holder på pengene frem for at bruge dem som aftalt.

Siden 2011 har kommunerne brugt markant mindre, end hvad der var til rådighed i deres budgetterede økonomiske rammer.

Naturligvis skal man overholde sit budget, dertil kan alle vist blive enige. De fleste af os har lært den sparetankegang, hvor én krone sparet, er én krone tjent. Derfor virker det ved første øjekast måske endda ganske logisk og fornuftigt, at kommunerne har brugt mindre, end hvad de har planlagt. Men her er der tale om en snusfornuft, som på et samfundsøkonomisk niveau er særdeles skadelig.

For ligesom man kan tale om et overforbrug, kan man også tale om et underforbrug.

Det forekommer dog ikke lige så intuitivt, at et underforbrug kan være decideret skadeligt for vores økonomi. For hvis man ser på det fra det enkelte menneskes perspektiv, er det nok sjældent, at det i ens privatøkonomi er noget dårligt, hvis man har brugt for mindre, end man har planlagt – særligt hvis det forholder sig sådan, at man har fået alt det, man gerne ville.

Tager man udgangspunkt i det kommunale forbrug, kan man dog ikke se sådan på økonomien. Her kommer et vedvarende underforbrug, som vi har set de seneste år i kommunerne, til at koste os dyrt i velfærd, jobskabelse og vækst. Særligt, hvis foden sættes for ofte og for tungt på budgetbremsen. Det, der gælder for budgettet hjemme i husholdningen, gælder langt fra altid i nationaløkonomisk kontekst.

Underforbruget i sparetider er et økonomisk paradoks
At kommunerne de seneste år har haft et underforbrug, er ikke kun en tendens i forhold til, hvordan kommunerne har ageret i krisetider. Tværtimod er det en bekræftelse i, at måden budgetterne forvaltes på rent kommunalt længe har været særdeles paradoksal.

I årene før finanskrisen kunne den modsatte tendens nemlig spores: det gik godt i vores økonomi, og kommunernes budgetter blev sjældent overholdt.

Det overophedede kommunale forbrug førte til, at Folketinget hev pisken frem. Man indførte særlige krav om kollektive sanktioner af kommunerne, såfremt de ikke kunne sænke forbruget hver især. Det er ikke nødvendigvis entydigt negativt, at vores landspolitikere stiller krav til de lokale og straffer dem, hvis de ikke kan overholde den fastsatte økonomiske ramme. Men omvendt må man ikke være blind for, at det også skaber muligheden for, at kommunerne derfor kommer til at underforbruge.

Som i de fleste tilfælde vil en gulerod virke bedre end en pisk.

Vejen ud af krisen sker nemlig ikke gennem nedskæringer. Tværtimod kan vi se, at politikernes spareiver har resulteret i voksende arbejdsløshed, hvilket medfører, at de offentlige udgifter til understøttelse følgeligt vokser. Det hæmmer derudover den indenlandske efterspørgsel og forbruget – vi danskere køber slet og ret mindre, når vi har mindre.

Øget investering i velfærd viser vejen ud af krisen
Ikke overraskende er vejen ud af krisen derfor gennem investeringer. Kommunerne skal ikke tilbage til overforbrugsdagene, men de skal tage deres budgetter alvorligt. Derfor er det vigtigt, at kommunerne støttes i at udnytte deres budgetter, således at rammen kan holdes. Det vil nemlig give beskæftigelsen og væksten den saltvandsindsprøjtning, vi har brug for til at komme helt ud af krisen.

Hvis man ser på udviklingen i det store Europa, lader det til, at der også her er røster, som taler for, at sparekniven skal gemmes væk i skuffen. Således udtalte den britiske topøkonom Philippe Legrain, som er tidligere chefrådgiver for José Manuel Barroso, EU-kommissionens formand, at:

“Der har været en antagelse af, at reformer automatisk fører til produktivitetsforbedringer og investeringer. Men det sker ikke, når du reducerer efterspørgslen med nedskæringer, samtidig med at virksomheder ikke har adgang til kredit, fordi banksystemet stadig ligger ned. Vi har grebet det forkert an. Den vækst, vi ser nu, handler i høj grad om, at fingeren er blevet løftet fra spareknappen.”

Fremadrettet vil det være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis underforbruget i kommunerne får lov til at fortsætte. Den gavnlige effekt ved offentlige investeringer for vores økonomi må ikke undervurderes, og kommunernes økonomiske forbrug skal ikke dikteres af snusfornuft og spareiver. Kommunerne skal i stedet have en økonomistyring, der er tilpasset konjunkturerne. Således, at der strammes mere op under højkonjunkturer og gives mere slip under lavkonjunktur.

Politikerne må lægge pisken væk og finde guleroden frem – det vil gavne beskæftigelsen, væksten og vores allesammens velfærd.

Læs indlægget her.

Forfatter: Jens Jonatan Steen.