Popforklaringer skader økonomien

Ritzau gør det, P1 gør det, Berlingske gør det, og journalister samt politikere over det ganske land gør det.

 De oversætter økonomiske udfordringer med letforståelige metaforer i bestræbelserne på at gøre debatten tilgængelig for hr. og fru Danmark. Det er senest gået ud over finansloven for 2015, som er blevet beskrevet som statens husholdningsbudget. Men fremfor at højne forståelsen, så skaber husholdningsmetaforen grobund for afgørende fejlslutninger.

Den altoverskyggende forskel på husholdnings- og nationaløkonomi er den gensidige afhængighed. I det politiske fællesskab, som staten udgør, er vi dybt afhængige af hinandens villighed til at investere i fremtiden. Du kan ikke tjene nogen penge, hvis jeg ikke bruger nogen – og omvendt.

Vi lever af at sælge varer og ydelser til hinanden. Hvis alle forsøger at spænde livremmen ind på samme tid og gemme pengene i madrassen, så vil resultatet være, at din indkomst falder, fordi jeg forbruger mindre. Og samtidig falder min indkomst, fordi du forbruger mindre.

Når alles indkomst falder på samme tid, så dannes der en form for sneboldeffekt – forbruget går i stå, BNP-væksten falder, og den relative gæld stiger.

Iveren efter at få kassen til at stemme kan derfor føre os ud i endnu værre økonomisk uvejr, fordi man trækker pengene ud af økonomien og bremser de investeringer, der skal sikre den langsigtede vækst. Man risikere, at spise de korn, som man skal bruge til at så.

Ideologi

I en almindelig husholdningsøkonomi skal man være mere på tæerne for at skabe budgetbalance nu og her. Lærer Petersen behøver ikke tænke på, at bager Jepsen får færre penge til en ny cykel, hvis hun sparer sin ugentlige jordbærkage væk for at kunne betale mere af på sit boliglån.

Når journalister taler om statens husholdningsbudget, er de med til at bane vejen for en stram sparekurs og velfærdsnedskæringer.

Det betyder ikke, at man kan ignorere gælden, men den skal ses relativt til væksten og den økonomiske udvikling.

Husholdningsmetaforen er ikke bare fordrejende – den understøtter, som den nobelprisvindende økonom Paul Krugman har beskrevet, en ideologisk forståelse, hvor gældens negative betydning kronisk overdrives, og hvor offentlige investeringer miskrediteres.

Læs indlægget på Information her

Forfatter: Jens Jonatan Steen.