Apple på støtten

Verdens mest værdifulde selskab er måske også en af verdens mest statsstøttede virksomheder. Teknologi- og designvidunderet Apple er i hvert fald kommet under anklage for at modtage ulovlig statsstøtte i form af en exceptionelt lav skatteregning fra den irske stat.

Anklagen kommer fra EU-Kommissionen, og det vil være Margrethe Vestager, der skal tage tvisten med både Apple og Irland, når hun tiltræder som EU’s konkurrencekommissær i november.

Problemet er, at Apple ikke bare har placeret sit enorme overskud og voksende pengetank i lavskattelandet Irland, hvor selskabsskatten er på 12,5 pct. eller cirka en tredjedel af niveauet i hjemlandet USA. Nej, Apple er sluppet af sted med kun at betale 3-4 pct. i skat.

Den irske finansminister, Michael Noonan, har dog nu proklameret, at Irland ikke længere vil tillade et af de skattehuller – den såkaldt ’dobbelt irske’ – som bl.a. Apple har benyttet sig af. Men virksomheder, der allerede benytter sig af metoden, vil kunne fortsætte med det indtil 2020.

Apple og Irland er dog ikke de eneste virksomheder og lande, der er i søgelyset. Også giganterne Google, Microsoft og Starbucks har skatteshoppet i lande som Holland og Luxembourg.

Så selv hvis det irske skattehul lukkes, er udfordringerne i forbindelse med de store firmaers skattefordele ikke ovre.

Der er flere konkrete problemer, når de multinationale slipper for at betale normal skat.

For det første kommer der færre indtægter i fælleskassen, når mastodonterne får fripas. Det betyder, at det er andre – lønmodtagere og virksomheder, der har mindre at true med – som står med regningen.

For det andet skaber det en ulige og unfair konkurrencesituation. De små- og mellemstore virksomheder er tvunget til at betale fuld skat, mens de rigtigt store gør deres krumspring. Dermed styrkes de monopoler, som virksomheder som Google og Microsoft i forvejen nyder godt af.

I Apples tilfælde fremstår situationen kun endnu mere absurd af, at udviklingen af teknikken i de berømte iPhones har været finansieret af den amerikanske stat. Firmaet lever således godt af offentlige investeringer, men giver væsentlig mindre igen end andre virksomheder på samme størrelse.

Multinationale virksomheder, der på denne måde er på støtten og lader hånt om de regler, der gælder for alle andre, burde om noget være en sag, der kunne samle socialister og liberalister. Det underminerer det fællesskab, som venstrefløjen vil styrke, og bryder med den fri konkurrence, højrefløjen sværger til.

Så forhåbentlig får Vestager og Co. al den opbakning, der skal til for at skabe et mere lige grundlag mellem de store, de lidt mindre og de små i erhvervslivet. Det vil faktisk komme os alle til gode.