Den tyske illusion

Skræk og advarsel! Det er også ord, der hører sammen med udviklingen i Tyskand.

Mens vi i denne måned fejrede 25-året for murens fald, blev der gjort status på udviklingen i tysk økonomi. Diverse tidsskrifter, aviser og TV-programmer havde travlt med at fremhæve den oplevede tyske succes.

Men alt går ikke helt så glat i Tyskland, som det ofte fortælles. Rent faktisk udgør Tyskland ifølge en af landets førende økonomer slet ikke det forbillede, som politikere på især den danske højrefløj ynder at fremhæve. I sidste måned udgav den tyske økonom Marcel Fratzscher således bogen »Die Deutschland-Illusion« med den sigende undertitel »Hvorfor vi overvurderer vores økonomi og har brug for Europa«.

Med en fortid i den europæiske centralbank (ECB) og en nuværende direktørpost i det prestigefyldte økonomiske analyseinstitut Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) er Fratzcher ikke en hr. hvem som helst i tysk økonomi. Hans hovedbudskab er, at styrken i den tyske økonomi er dybt overvurderet, og at den tyske strategi har været direkte fejlslagen. Det tyske mirakel er derfor en illusion.

Det afgørende problem er, at hverken strukturreformer, lav ledighed eller gennemgående løntilbageholdenhed i Tyskland har kunnet sætte gang i de tyske investeringer. Derfor minder det Tyskland, der på afstand ligner en økonomisk kæmpe, mere om en ulighedsramt dværg, når man kommer tilstrækkeligt tæt på.

Strukturreformer og lavtlønsstrategi

Tyskland har sværget til strukturreformer og forfulgt en decideret lavtlønsstrategi.

I flere Cevea-analyser har vi netop kigget på den tyske lønudvikling for deraf at se, hvilke udviklingstræk vi skal være opmærksomme på her i Danmark. Og billedet er dramatisk: Halvdelen af alle vesttyskere har fået mindre i løn siden 1989, og knap en fjerdedel af alle job er i dag til en timeløn under 75 kr. Tallene er baseret på Vesttyskland, så vi korrigerer for konsekvenserne ved genforeningen af det rige vest og det fattige øst.

Mere præcist så har den fattigste tiendedel mistet 26 pct. af deres indkomst i perioden 1989-2010, hvorimod den rigeste tiendedel har fået 28 pct. højere indkomst. Samtidig viser tallene, at den tidligere så solide og relativt velstillede tyske middelklasse er svundet ind. Således er en stor del af middelklassen rykket ned i underklassen. Grafen her på siden viser den tyske lønudvikling og er socialrealisme i økonomsprog.

Udviklingen viser også, at antallet af minijob er eksploderet. Hele 17 pct. af alle vesttyskere har i dag et minijob og en løn på under 3.375 kr. om måneden. Den tendens slår ud i markant ulighed og skaber lange køer af tyskere, der venter på udlevering af gratis mad. Det er denne gråzone på det tyske arbejdsmarked, som går under betegnelsen »arbejdende fattige«.

Men problemet med den økonomiske udvikling i Tyskland skal ikke alene måles i fattigdom og ulighedsstatistikker. Den nye underklasse af tyske arbejdende fattige peger netop tilbage til Marcel Fratzschers hovedbudskab om den manglende indenlandske efterspørgsel og de svage investeringer i Tyskland. Mens det tyske eksportoverskud er skudt i vejret, er der aldrig kommet gang i det tyske hjemmemarked. Det har ødelagt investeringsklimaet.

Når man bevidst og strategisk i en lang årrække presser lønningerne nedad, har det en betydelig negativ indflydelse på privatforbruget og virksomhedernes muligheder for at afsætte deres varer og dermed også på deres interesse i at foretage nye investeringer. Man investerer ikke, hvis man ikke har en forventning om en mulig afsætning. Og her har eksportmarkederne ikke været nok for tysk industri.

Den tyske styrke er med andre ord en illusion. Løntilbageholdenheden og de manglende investeringer har holdt tysk økonomi tilbage. Resultatet er en unødvendigt lav indenlandsk efterspørgsel. Faktisk så lav, at det skader både Tyskland selv og resten af Europa.

Vi har brug for, at Tyskland øger investeringerne, øger lønninger og det hjemlige forbrug og i samarbejde med resten af Europa vælger en offensiv vej ud af den nuværende lavvækstsump. Ellers vil den store risiko for langvarig krise med stagnation og deflation blive virkelighed.

Læs indlægget i Politiko her.

Forfattere: Jens Jonatan Steen og Kristian Weise.