Vækstforum: Fortidens myter eller fremtidens vækst?

DANSK ØKONOMI Behovet for politiske og økonomiske reformer for fremtiden er manifest, men desværre bidrager Vækstforum kun med genbrug af fortidens udtjente neoliberalistiske opskrifter.

DET DANSKE SAMFUND står over for betydelige økonomiske udfordringer.

Bruttoledigheden er på 180.000 personer, den private sektor vakler mellem vækst og krise, mens det offentlige slås med store underskud. Og vi har de seneste år tabt op mod 200.000 arbejdspladser.

Hvad skal Danmark leve af på længere sigt? Det har hverken regering eller opposition glimret med bud på. Der kunne altså være god brug for friske øjne og nye tanker fra Vækstforum.

Desværre er Vækstforums anbefalinger i stedet meget forudsigelige og består mest af opkog fra regeringens programmer og tidligere tiltag. Bevares: Der er da enkelte lysglimt, når Vækstforum taler for en omlægning af beskatningen fra skat på arbejde til skat på ejendom.

Men desværre pakkes det så meget ind, at meldingen fremstår ret så symbolsk.

I stedet for at bruge muligheden for at tilføre noget nyt og uortodokst har Vækstforums medlemmer tilsyneladende accepteret at blive tildelt rollen som backinggruppe for regeringens valgkamp.

Anbefalingerne fra Vækstforum består gennemgående af omhældning af gammel vin på nye flasker fra regeringens nyliberalistiske strategilager. Men lad os blot tage den én gang til for Prins Knud og aflive de utallige myter, som Vækstforum forsøger at genoplive.

Myte nummer I fra vækstforum: Afskaffelse af efterlønnen skulle kunne løfte den faldende danske vækst og bringe de offentlige finanser i balance.

Men potentialet i denne evindelige økonomiske patentmedicin er totalt overvurderet.

Hvad sker med en forøgelse af arbejdsudbuddet på yderligere 80.000 personer, når vi i forvejen har 180.000 arbejdsløse? Vi får 260.000 arbejdsløse i stedet! Dertil kommer den sociale slagside, hvor en vis procentdel af dem, der går på efterløn, allerede er så nedslidte, at de vil havne på andre overførselsindkomster.

MYTE NUMMER II fra Vækstforum: Øgede privatisering vil i sig selv skabe øget vækst. Et stærkt ideologisk mål, som regeringen har stadfæstet over for KL ved at kræve, at 31,5 procent af velfærden skal være på private hænder i år 2015. MEN: Et ganske absurd mål, som hverken handler om pris eller kvalitet, men blot privatisering. På nogle områder vil private virksomheder være velegnede, for eksempel i støttefunktioner som rengøring og IT. Men ikke på velfærdens kerneopgaver, hvor der tværtimod vil være risiko for, at menneskelige hensyn underordnes økonomiske.

Når man helt firkantet vil gøre privatisering til et selvstændigt mål, ville det som minimum have været rart med lidt refleksion over de mildest talt blandede erfaringer med og udbytte af udlicitering og privatisering herhjemme. Stigende priser og faldende kvalitet som konsekvens af privatiseringer inden for områder som privathospitaler, TDC, KMD, Københavns Lufthavn og de såkaldte " anden-aktører" på beskæftigelsesområdet burde sende et klart signal.

Myte nummer III fra Vækstforum: Det høje skattetryk og offentlige forbrug er årsag til den økonomiske krise. Realitet: Intet kunne være længere fra virkeligheden.

Krisen skyldes tværtimod skattelettelser og boligboble, som er resultatet af liberalistisk økonomisk politik.

Og problemet er ikke uforholdsmæssige stigninger i de offentlige udgifter, men den voldsomme vækstkrise i den private sektor og deraf følgende BNP-fald.

Kære direktører, når problemet består i krisen i den private sektor, er løsningen jo netop tilsvarende at få gang heri igen, ikke at skære det offentlige ned, som tværtimod leverer meget også til virksomhederne.

MYTE NUMMER IV fra Vækstforum: Det høje lønniveau gør det umuligt for dansk erhvervsliv at konkurrere med omverdenen. Realiteten er, at Danmark i årevis har klaret sig fint på trods af et højt lønniveau. Og at danske lønninger med den nuværende stigningstakt ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings Internationale Lønstatistik faktisk ligger under tilsvarende i England, USA, Norge og Sverige.

Problemet med lønniveauet er først kommet, fordi produktivitetstilvæksten i erhvervslivet de seneste 10 år er faldet voldsomt blandt andet på grund af manglende erhvervsinvesteringer heri.

Det ville have været befriende, hvis toppen af dansk erhvervsliv havde benyttet lejligheden til at forpligte sig på et område, hvor de selv har afgørende indflydelse.

Helt grundlæggende er det således ren fantasi og uden perspektiv, når Vækstforum italesætter lavere skat, ringere velfærd og reducerede lønninger som eneste vej til vækst. Danmark kan ikke skabe sig en økonomisk fremtid ved at konkurrere med Østeuropa og Kina herpå. I stedet skal vi finde vore egne nicher og styrker.

Men om udvikling af vore styrkeområder hører man ikke meget om fra Vækstforum, som kun kan gentage de samme gamle rituelle sange om " bedre rammevilkår". Måske endda imod bedre vidende. I Økonomi-og Erhvervsministeriets " Konkurrenceevne-redegørelse" klarer Danmark sig godt, når det gælder rammevilkårene. I stedet er de største problemer ifølge ministeriet blandt andet faldende produktivitet og uddannelse.

Og det er et godt spørgsmål, hvilken vækst det giver at sætte sin lid til de gamle etablerede " solnedgangsindustrier" gennem lavere selskabsskat frem for at satse på nye investerings-og beskæftigelsestunge vækstbrancher gennem målrettede tilskud og afskrivningsordninger? DER ER I STEDET FOR fortidens myter brug for en selektiv forsknings-, udviklings-og erhvervspolitik rettet mod udviklingen af vækstsektorer, som for eksempel kunne findes inden for miljøfremme, energieffektivisering og klimaforbedring, velfærdsteknologi eller biotek. Hvor SF med deres soloudspil faktisk fortjener en sjælden ros.

Et centralt element i en ny erhvervsog forskningspolitik bør netop være en efterspørgselspolitik, hvor offentlige indkøb og investeringer anvendes strategisk til at øge efterspørgslen på nye iværksættere, der er banebrydende inden for vækstsektorerne.

Der er samtidig massivt behov for at styrke forskning, innovation og udvikling af nye teknologiske løsninger gennem øgede offentlige investeringer og for at styrke samarbejdet mellem offentlig forskning og de virksomheder, der har den fornødne kompetence, samt med målrettede tilskuds-og låneordninger for udvalgte brancher og teknologiske områder.

Endelig skal arbejdskraftens bidrag KRISTELIGT DAGBLADS KRONIK MANDAG Ole Olesen, konsulent og cand. polit.: Tag dit ansvar tilbage til øget produktivitet og vækst udbygges gennem en anderledes slagkraftig uddannelsespolitik, som på længere sigt endvidere kan sikre en generel højnelse af uddannelsesniveauet frem mod fremtidens videnssamfund.

Endvidere vil også øgede offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse have givet en større beskæftigelseseffekt og bidrage til vækst, mens regeringens af Vækstforum uden diskussion opbakkede stramme finanspolitik kun bidrager til at skrue dansk økonomi ned i en negativ spiral af besparelser, nedskæringer og endnu flere besparelser.

Samtidig skal Danmark i EU søge at virke for en fortsat og koordineret vækstpolitik. Finansieringen heraf kræver en skattereform, der tør tage opgøret med VKO's perspektivløse skattestop og skattelettelser, og som også tør sætte en sundere samfundsøkonomi på dagsordenen gennem en reform af boligbeskatningen.

Behovene for ny politik og nye reformer for fremtiden er manifeste. Desværre bidrager Vækstforum kun med genbrug af fortidens udtjente neoliberalistiske opskrifter.

Jens Jonatan Steen er direktør for tænketanken Cevea, og Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient. og administrerende udgiver af " Kritiske analyser".

Der er i stedet for fortidens myter brug for en selektiv forsknings-, udviklingsog erhvervspolitik rettet mod udviklingen af vækstsektorer.