Regeringen kan ikke spare væksten frem

Der kan ikke skabes vækst ved at spænde livremmen ind. Der må investeres i fremtiden, skriver direktør for tænketanken Cevea.

Det er simpelt og dejligt, når regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil spare sig ud af krisen. Man vil med andre ord spare sig til flere arbejdspladser, spare sig til højere vækst og spare sig til en større produktivitet.


Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at regeringens såkaldte genopretningsplan var taget direkte fra et afsnit af TV 3's successerie "Luksusfælden". I den populære tv-serie forsøger to overgearede tv-værter at forklare danskerne, hvor og hvordan de skal spare, når de mangler penge på husholdningsbudget tet.

På TV 3 er det simple budskab hver evig eneste gang, at man skal spænde livremmen ind og skære alt det overflødige væk. Sådan lyder det nu også snusfornuftigt fra regeringen, der vil spare 24 milliarder kroner på dagpenge, u-landsbistand, forskningsmidler, børnepenge, efteruddannelse, udlændinge og en midlertidig fastfrysning af de lovede skattelettelser. Det lyder jo bekvemt "hjemligt".

Problemet er bare, at dansk økonomi ikke kan beskrives som en almindelig husholdningsøkonomi. Virkeligheden er desværre langt mere kompliceret, og regeringens økonomiske spareplan kommer samtidig på det et kritisk tidspunkt. I en situation, hvor væksten og beskæftigelsen langsomt er ved at vende tilbage, kaster regeringen nu alvorligt grus i det langsomt accelererende maskineri.

Udfordringen er, at mens Danmark på langt sigt helt indlysende har behov for at have balancerede budgetter og en begrænset statsgæld, så er vi lige nu i en situation, hvor der er akut behov for, at økonomien vokser – og ikke skrumper.

Denne pointe fastslog den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, også for et par uger siden i Berlin, hvor han advarede de europæiske regeringer mod at føre en så restriktiv finanspolitik, at det "skaber modvind for den økonomiske fremgang".

Konsekvensen af de store offentlige besparelser vil derfor blive, at dansk økonomi i 2013 vil være mindre, end hvis de ikke var blevet gennemført. Og samtidig vil arbejdsløsheden være betydeligt større. Det er absurd i en situation, hvor vi i løbet af de senere års krise har mistet omkring fem års vækst. I 2013 kan vi således højst håbe på at vende tilbage på velstandsniveauet fra 2008, mens arbejdsløsheden stadig vil være fordoblet.

Men selv hvis man alene kigger på udgiftssiden, er det ikke en fordel for Danmark, at regeringen har iværksat spareplanerne allerede nu. De penge, der spares på dagpenge for de nuværende arbejdsløse, vil nemlig skulle gå til nye arbejdsløse som følge af, at der ikke kommer tilstrækkeligt gang i væksten.

Den stærkt kontraktive finanspolitik vil altså hverken skabe større vækst eller lavere arbejdsløshed. Tværtimod vil den fastholde flere i arbejdsløshed uden at give de helt nødvendige svar på, hvorledes vi fremover skal kompensere for de mange jobs, vi har mistet til udlandet.

Regeringens manglende fokus på fremtiden bliver helt grotesk, når man sparer stort på forskning og uddannelse, som netop er de områder, der skal skabe fremtidens vækst og jobskabelse. En basal pointe, som kong Frederik VI allerede havde forstået tilbage i 1807 under Københavns bombardement og efterfølgende statsbankerot, da han med ordene "fattige er vi, men vi skal ikke også være dumme" krævede øjeblikkelig genopbygning af Københavns Universitet.

Vi skaber med andre ord ikke vækst alene ved at spænde livremmen. Vi har tværtimod brug for investeringer i fremtiden.