Definitionen af det gode liv

I vanlig stil svinger den altid kække duo Joachim B. Olsen og Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance sig op i falset med et unuanceret indlæg om en stærkt overvurderet statslig sundhedsfascisme.

De benytter JP-kronikken 6/3 til igen-igen at skyde løse på den ”onde stat”.

Jeg kan - når ret skal være ret - sagtens tilslutte mig væmmelsen over den statslige moralisme.

Det er og bliver aldrig statens opgave at moralisere. Vi løser heller ikke problemerne med symbolpolitiske tiltag som forbud mod rygning på de små værtshuse eller ved at lukke al udskænkning af alkohol i nærheden af gymnasier.

Multinationalt ansvar

Men det grundlæggende problem hos statshaderne fra LA er, at de alene skyder på staten og fuldstændig overser den afgørende rolle, som industrien og multinationale selskaber som Coca Cola, Nestlé og British American Tobacco spiller for vores sundhed.

Det er således ikke mindst de multinationale selskaber, som med massive kampagner påvirker vores måde at leve på og udfordrer forestillingen om det suveræne individ.

Man kunne således spørge de liberale tenorer, om de overdimensionerede størrelser på sodavand i USA er bestemt af forbrugerne, og om tilsætningen af afhængighedsskabende stoffer i cigaretter er bestemt af forbrugerne?

Virksomhederne ønsker alene at maksimere deres markedsandele og har ikke interesse i forbrugernes sundhed.

Derfor har vi brug for en stærk stat til at holde de store multinationale selskaber i ørerne. Vi er allerede langt bagud. Mens de offentlige sundhedsmyndigheder i USA i 2003 kunne bruge 5,5 mia. dollars på oplysning, så amerikanerne de ”sundhedsfremmende industrier” tilsvarende bruge 38,7 mia. dollars på markedsføring. Det er virksomheder og ikke stater, der dikterer vores levevis.

Børnelærdom

Det måske mest opsigtsvækkende eksempel på virksomhedernes magt og indflydelse er den britiske undersøgelse ”Branded Babies”, der viser, at en fjerdedel af alle babyer i England kan sige firmanavne, før de siger mor og far. Det er med andre ord de private virksomheders markedsføring og ikke de offentlige oplysningskampagner, der definerer det gode liv.

Derfor er det simpelt hen for nemt og for lavt for to folketingspolitikere at skyde løs på statens rolle på sundhedsområdet.

Hvis Ammitzbøll og Olsen virkelig ville gøre noget for danskernes sundhedstilstand, burde de tænke i løsninger frem for ideologiske automatsalver.