Skræmmekampagner imod finansskat

JYSKE BANKS øverste direktør mener, at en skat på mellem 0,01 og 0,1 pct. vil betyde, at hans bank må dreje nøglen om.

Den svarer til, at politikerne sprænger en »finansiel neutronbombe over Silkeborg«, påstår han. I en analyse her i avisen advarer Martin Kyed fra Cepos om, at det er den almindelige lønmodtager, der rammes af skatten.

Men både borgerne i Silkeborg og alle andre kan ånde lettet op og fortsat sove trygt om natten. For en skat på finansielle transaktioner vil primært betyde mere stabilitet, både i privatøkonomien og for danskernes jobsituation, mere vækst, og at nogle af de mange milliarder kroner, den danske stat har brugt på bankpakker, kommer tilbage til fællesskabet.

Den ' skræmmende situation', som en finansskat ifølge modstanderne vil føre til, er det, vi andre kender som 1990' erne.

Der bliver godt nok nævnt alle mulige tal for, hvor meget en sådan skat vil koste pensionister, og hvilke tab den vil påføre lønmodtagere. Men reelt set vil finansskatten ikke gøre det dyrere at handle med finansielle produkter, end det var i 1990' erne. Og selvom alting ikke var bedre dengang, så var væksten dog tre gange højere, end den har været det sidste årti, og pensionsselskaberne havde ingen problemer med at forrente deres kunders penge.

Der manipuleres grundigt med tal og antagelser, når finansskattens modstandsfolk er på banen. De bruger lige netop de tal og scenarier, der er bedst for deres egen argumentation. De forholder sig ikke til, at skatten har til hensigt at ændre finansverdenens adfærd, men beregner derimod omkostningerne ved den, som om alt vil være det samme, selv om den indføres. Og de finder et samlet tal for en abstraktion, de kalder ' tabt velstand', og foregiver så, at det er noget, den almindelige lønmodtager skal have op af lommen. Finansskatten vil sikre, at der går penge fra finansielt hokuspokus til reelle investeringer i økonomien. Det er kun nålestribsklædte spekulanter, der vil tabe på det. Alle andre - lønmodtagere, pensionssparere og private virksomheder - vil vinde på det. Derfor ser vi også, at virksomhedsledere rundt omkring i Europa går ind for en finansskat.

Men ikke i Danmark. Her er de fleste angiveligt blevet hypnotiseret eller pålagt tavshedspligt af de banker, som bestemmer, om de kan få det næste lån.

Surt show og dyre lærepenge, når vi rammes af den næste finanskrise.