Økonomi

Alle debatindlæg i denne kategori
21. May 2014

Underforbrug kan være skadeligt

Man skal overholde sit budget. Alle kan blive enige om, at en kommune ikke skal overforbruge – det virker instinktivt logisk og som klassisk snusfornuft.

22. April 2014

Penge i banken er penge der sover

Ulrik Christoffersen Merrild kritiserer 14. april Cevea og lægger op til, at når virksomheder sætter penge i banken, kommer de i cirkulation i samfundet i forholdet en til en, hvorved de gavner andre virksomheder, som får adgang til nye lån.   At Merrild "mener", at dette er korrekt, hjælper ikke, når man i data direkte kan se, at det er forkert. De danske virksomheder har siden 2009 sat 430 mia. kr. i banken, netto. Samlet sætter virksomhederne altså langt flere penge ind, end de optager som lån. Det er ikke penge, som virksomhederne bringer i cirkulation, der aktivt indgår i økonomien som investeringer. Det er penge, der sover. For samtidig ligger de danske investeringer meget lavt, siden 2009 er der netto investeret for 43,5 mia. kr., mod 123,6 mia. kr. alene i 2007. Den situation vi er i nu, bryder altså totalt med Merrilds hønelogik. Situationen kan lettere forsimplet beskrives således: Alle vil spare op, ingen vil forbruge eller investere. Når ingen vil købe noget, må virksomheder fyre, fordi deres salg falder. Og når ingen vil investere, står opsparingerne bare og sover på bankkonti.Det hjælper ikke på forbruget I denne situation er det naturligvis glædeligt, at store eksportvirksomheder kan sælge i udlandet i stedet, holde fast i deres ansatte, og købe ind fra andre danske virksomheder. Men vi eksporterer allerede rekordmeget, og den indenlandske økonomi står stadig i stampe. Hvis eksportstrategien virkede, så burde dansk økonomi være i topform. Nulvækst, lavere lønninger og selskabsskattelettelser gør sygdommen værre. For de udhuler den allerede svage indenlandske efterspørgsel. Hvis danskerne får mindre i løn, så forbruger de naturligvis mindre, ligesom de får sværere ved at betale af på deres gæld. Hvis det offentlige heller ikke vil købe, når den private sektor køber for lidt, så går økonomien endnu mere i stå. Og det hjælper naturligvis ikke på det lave forbrug, at give penge til præcis de virksomheder, der bare sætter dem i banken.   Læs indlægget på Børsen her. 

26. March 2014

Forbrug giver vækst

I modsætning til, hvad vi normalt hører, så går det forrygende for dansk eksport. Danmark er verdens førende eksportnation. I 2013 eksporterede vi for 111.800 kr. pr. indbygger og overhalede dermed Tysklands 100.800 kr.

28. February 2014

Er fattigdom nødvendigt for at skabe rigdom?

”Private produktionsjob kommer kun tilbage, hvis det er rentabelt at producere i Danmark i forhold til udlandet. Det kræver et løbende og vedvarende fokus på at forbedre Danmarks konkurrenceevne.” Ole Sohn, 6. februar 2014 Vi sidder bogstaveligt talt fast i en trættende og gammel rille. Og netop Ole Sohn er med sine seneste ’friske udmelding’ tilbage i den rendyrkede planøkonomiske, hvor man antager, at det er muligt at fastsætte lønniveau, skatteniveau og samlede omkostninger for det private erhvervsliv de næste 10 år. En planøkonom slutter sin cirkel. Men diskussionen omkring det danske arbejdsmarked og hvorledes vi herhjemme bør tage ved lære af den dramatiske udvikling Tyskland er ingenlunde nogen innovativ raket-videnskabelig-tænkning. Her har Venstre, ført an af Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke krævet, at mange af Danmarks fremtidige udfordringer, særligt på arbejdsmarkedet, kan løses med et snuptag: vi skal have styr på lønningerne, og vi skal have fremmet eksporten - og gerne have flere i arbejde. Det kor har den nyslåede Socialdemokrat Ole Sohn nu meldt sig ind i. Men er time-out i lønudviklingen nu også den rette medicin til bedre konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i Danmark? Og er Tyskland egentlig et forbillede? Er øget ulighed eller direkte fattigdom vejen til vækst? Selvom det tyske arbejdsmarked ofte udråbes til et drømmescenarie fordi arbejdsløsheden er lav sammenlignet med Danmark og andre europæiske lande, er den tyske model i høj grad også et skræmmebillede med store sociale problemer for tyske arbejdstagere. En kommende Cevea rapport afslører, at mange af disse glansbilleder om det tyske arbejdsmarked i praksis ikke holder: Tyskerne har ganske vist en høj eksport, men samtidigt er ¾ af alle eksportlønninger på niveau eller højere end de danske eksportbranchers lønninger. Erfaringen fra Tyskland: Lavere arbejdsløshed, større ulighed Forkærligheden for ’det falsk tyske mirakel’ er oplagt og nærliggende, hvis man ikke går ned i tallene og bag om den påståede succes. Det er nemlig den skinbarlige virkelighed, at Tyskland siden 2005 faktisk har reduceret antallet af arbejdsløse med seks procentpoint, og er i dag nede på 5,4 pct.. Umiddelbart kan man sige at det er tal, der kan få enhver politiker til at savle. Og tal der vidner om et arbejdsmarked, der nærmest florerer, selv i disse kolde vintermåneder. Men det er langt fra sandheden. Under overfladen ulmer der en vis uro. For det tyske arbejdsmarked og dettes arbejdstal skal ikke ses blot på overfladen, men snarere også i hvad der ligger bag. Selvom den tyske arbejdsløshed ligger på ‘blot’ på 5,4%, er billedet ikke så rosenrødt, som man skulle tro. Det tyske arbejdsmarked har en voksende mængde af såkaldt fattige arbejdere; altså folk som er i beskæftigelse, oftest på deltid eller i “midi” og “mini” stillinger med endnu færre timer, men som på denne måde, maskerer for det kæmpe ulighedsproblem, som det tyske samfund står overfor. Siden 1983 er antallet af tyskere på deltid steget fra 12 pct. til 25 pct. Og godt og vel 25 pct. af tyskerne tjener i under 75 kr. i timen. Så er vores mål, at vi for enhver pris skal tilstræbe os et lavere arbejdsløshedsniveau, hvis prisen for dette er, at ofre de principper og værdier, som gør det danske arbejdsmarkedet attraktivt? Det tyske arbejdsmarkeds er altså et fælt ansigt, tildækket af en flot maske, der gemmer sig bag en stor ulighed, og som i sidste ende kan få voldsomme konsekvenser for vækst og social stabilitet. Fra gråt til sort: udsigterne for den arbejdsløse falmer under den tyske model Derfor stiller det spørgsmålet om, hvad det er vi vil med vores arbejdsmarked? Vil vi som i Tyskland nedlægge fuldtidsstillinger, for at i stedet få et fleksibelt arbejdsmarked? Det tilgodeser ganske vist de enkelte arbejdsgivere, men sænker på samme tid den opfattede arbejdsløshed i samfundet markant. Arbejdsløsheden i samfundet på papiret bliver højere, men har på samme tid den effekt, at den effektive arbejdstid i samfundet bliver lavere. Vores analyse viser, at de tyske arbejdsløshedstal ikke er helt så prisværdige, som de ser ud ved første øjekast. Når vi korrigerer for tallene for deltidsjob, ser arbejdsløshedstallene langt værre ud - 17,1 pct. af tyskerne vil stå uden for arbejde. På det danske arbejdsmarked kunne effekten være, som erfaret fra Tyskland, at arbejdsløshed som tilstand ændres. Det at være arbejdsløs er ikke længere at stå uden et job, men dog trods alt med en udsigt om, at der er et arbejde med en fair løn, ordentlige ansættelsesforhold og vished om, at ens ansættelse ikke kun er på kort varsel. Sådan er det nemlig at være arbejdsløs i Tyskland, hvor udsigten snarere er at blive en af de arbejdende fattige, der lever med arbejdsvilkår, som hverken kan garantere penge at leve for, vished om ansættelse eller ens egne fremtidsmuligheder. Så kan det altså godt være, at der er kortsigtede jobs og muligheder for hurtige og fleksible ansættelser, men det er ikke forhold som på nogen måde må anses som værende ønskværdige, eller som vi bør tilstræbe at tilpasse os under på det danske arbejdsmarked. Flere analyser, bl.a. IMF-chef Christine Lagarde, USA’s præsident Obama, World Economic Forum og en artikel her fra Jyllands-Posten, peger netop på, at det er ved at dele samfundets goder blandt den brede befolkning og dermed skabe øget lighed, at man på samme tid får de største økonomiske gevinster. Så vi skal vælge denne vej for det danske arbejdsmarked, og fortsat vægte den danske models helt unikke tradition for social sikkerhed, fair lønninger og stærke overenskomster, frem for den tyske version med både økonomiske og sociale skeletter i skabet, hvor fokus særligt er på midlet frem for målet, nemlig at mindske uligheden i vores samfund. Læs indlægget på JP her. Forfatter: Jens Jonatan Steen.    

24. February 2014

Nulvækst er et økonomisk mareridt

Nulvækst i den offentlige sektor er en meget dårlig strategi. Nul- og minusvækst har allerede bidraget til at trække penge ud af dansk økonomi, forlænget arbejdsløshedskøen, sænket investeringsniveauet og reduceret den indenlandske efterspørgsel. Det har grundlæggende været en kontraproduktiv kriseløsning.

14. February 2014

Sælg ikke Dong til skattesnydere

Om mindre end 48 timer kan en del af Dong definitivt være på vej på amerikanske investeringshænder.

31. January 2014

DONG: Kampen slutter – men slaget fortsætter!

‘It aint over till the fat lady sings’, sådan lyder et kendt amerikansk motto og sådan er det også for DONG, selvom alverdens kommentatorer, overformynderiske embedsmænd og politiske analytikere der har haft travlt med at fælde deres enslydende dom. En domfældelse, der meget vel kan vise at have fungeret, som decideret selvbekræftende…

31. January 2014

Væksten visner under nulvækst

En uhellig alliance bestående af Børsen, Finansministeriets regnedrenge og den danske højrefløj har de seneste uger lovprist offentlig nulvækst. Ifølge dem og deres teoretiske modeller vil en entydig satsning på nulvækst nemlig sende både beskæftigelse og velstand i vejret.

15. January 2014

Nulvækst slår økonomien i bakgear

Danmark har allerede haft dårlige erfaringer med nulvækst i det offentlige. Højrefløjen er gået i selvsving over spekulationer om, at nulvækst i det offentlige kan finansiere lavere selskabsskat og fjernelse af topskatten samtidig med at det fremtryller nye job i den private sektor. For partier som Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der alle har en hed ideologisk drøm om en mindre offentlig sektor, er nulvækst det nye super-koncept. En trylleformular, som, ifølge fortalerne

8. January 2014

Goldman Sachs er dårligt selskab for DONG

Et flertal i Folketinget er i disse dage i gang med at lave en dårlig forretning til skade for de ansatte i DONG, for klimaet, for de danske energiforbrugere og i sidste ende også for skatteyderne. Med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen vil de sælge en større aktiepost i energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldman Sachs på urimeligt ringe vilkår.

17. December 2013

Nobelprismodtager: Sæt skatten op, hvis uligheden stiger

Vi har brug for fundamentale ændringer af vores økonomiske politik, hvis vi skal komme fri af den nuværende krise og undgå en ny. I sidste uge modtog Robert J. Shiller Nobelprisen i økonomi. Den amerikanske økonom har et par vigtige pointer: Den stigende ulighed og landenes gæld skal håndteres, hvis vi skal undgå en ny økonomisk krise. Det kniber stadig med for alvor at komme ud af det økonomiske kviksand efter den globale nedsmeltning i 2008. Prisen for krisen har været høj. De

16. December 2013

Danmarks pagt med djævelen?

Vi har brug for at lære af vores erfaringer og vores historie. Derfor kan det også være svært at forstå, at Danmark har solgt ud af vores fælles undergrund til den amerikanske finansgigant Goldman Sachs, som var en af de helt store syndere under den globale finanskrise.