Økonomi

Alle debatindlæg i denne kategori
11. December 2013

Aftale med Goldman Sachs er ideologisk ding-dong

Med salget af 19 procent af DONG til Goldman Sachs ser det ud til, at de ideologiske drømme om endnu mere privatisering så småt er ved at blive realiseret - personificeret af manden for bordenden i DONG's bestyrelse, Fritz Schur, der tilfældigvis også står i spidsen for Venstres pengeindsamlinger.

28. November 2013

V og K løber med æren for rød finanslov

Der var smil over hele femøren hos Brian Mikkelsen, da han ved præsentationen af næste års finanslov tonede frem på tv-skærmen bag Bjarne Corydon.

13. November 2013

Vi har ikke råd til kommunal opsparing

Som Jyllands-Posten skrev d. 1. november, har landets 98 kommuner historisk mange likvide midler (34 mia. kr.) liggende i kommunekasserne. Penge som - i stedet for at samle støv - burde komme både borgere og økonomien til gavn.

12. November 2013

Spøgelsesjagt på arbejdsmarkedet

Myterne om det tyske arbejdsmarked lever i bedste velgående. Og særligt en bestemt myte har hjemsøgt den politiske debat i Danmark, hvor den, som et andet spøgelse har skabt skræk og rædsel. Nemlig den påstand, at det danske lønniveau skulle udgøre forklaringen på vores snarlige »total-deroute«, mens tilsvarende lønninger i Tyskland kan forklare deres såkaldte »vækstmirakel«. Men så simpelt er virkeligheden langtfra.

8. November 2013

Jyske Bank: Da min familiebank døde!

Jeg havde min første børneopsparing i Jyske Bank. Mine forældre har - så længe jeg kan huske - været loyale kunder i Jyske Bank. Min bror blev oplært som elev i Jyske Bank. Mit foldboldhold har ofte fået tiltrængt støtte fra Jyske Bank. Og da mit yndlings håndboldhold startede op, hed sponsoren netop Jyske Bank.

26. October 2013

Danmarks uanstændige snyltere

“Det vi nu gør - altså flytter dine penge i skattely - er møghamrende ulovligt. Så lad for guds skyld være med at fortælle det til SKAT eller nogen andre, for så ryger du i fængsel.” Sådan lød det i første udsendelse af en ny dokumentarserie, som Danmarks Radio bringer over de kommende uger.

23. October 2013

Stop skattesnydernes rådgivere

Skattesnyd hjælpes godt på vej af rådgivere, der agerer coaches i en verden af fondskonstruktioner og holdingselskaber. ”Du skal selvfølgelig overveje, hvor meget du kan gøre det her, og så stadig sove godt om natten”, siger skatterådgiveren. Dermed afslører han, at det skatteskjul han er ved at sende en kunde i, måske ikke er direkte ulovligt, men i hvert fald er på kant med loven. Scenen er fra DR’s dokumentarserie ’I skattely’. Hvorvidt det at undgå skat er lovligt eller ej afgøres i stigende grad af advokaters og revisorers snilde. Disse fagfolk tager sig derfor også bedre og bedre betalt for at rådgive om, hvordan virksomheder og enkeltpersoner ’optimerer’ deres skat. Det foregår ikke længere kun blandt russiske gangstere, italienske mafiosoer, afrikanske diktatorer og underverden fra alverdens andre lande. Nej, skattesnyd er blevet en udbredt virksomheds- og rigmandssport. Og den hjælpes godt på vej af danske rådgivere, der agerer fitness-coaches i verdenen af fondskonstruktioner og holdingselskaber. Konsekvensen er, at der i dag er danske værdier for mere end 275 milliarder kroner i de såkaldte skattely. Det anslås, at EU's 27 medlemslande hvert år går glip af 7.500 milliarder kroner på grund af snyd og aggressiv skatteplanlægning. Men kampen tages også op. I Danmark arbejder SKAT specifikt på at bremse overførslerne til lande som Hong Kong, Seychellerne og Caymanøerne, og allerede sikret mere end 1,2 milliard ekstra til statskassen. Senest har SKAT opgraderet indsatsen, så fem store danske banker bliver bedt om at udlevere data for pengeoverførsler mellem Danmark og 64 skatteskjullande – flere end nogensinde før. Internationalt har EU også oprustet sig i duellen med skattesnyderne. I maj var emnet på dagsordenen til EU-topmødet og senest har Luxembourg – kendt for sin enorme banksektor og store hemmelighedskræmmeri omkring bankkunder – meldt sig ind i kampen mod skattesnyd. Nu viser DR altså hvor nemt det er at placere sine penge i skatteskjul og hvor meget rådgivning, man kan få til det. DR’s serie er public service, som det tiltænkt. For skattesnyd er et af vor tids største samfundsproblemer. Det er snyd af alle os andre – dig, mig, vores naboer, vores kollegaer, ham eller hende, der sidder ved siden af os i bussen. For det er os, der må samle regningen op, når skattesnyderne løber fra den. Danmark er et land fyldt med privilegier og en række ting, vi finansierer i fællesskab – vores skoler, hospitaler, veje, sociale sikkerhed, pensioner og yderligere velfærd. Skatten er på mange måder grundstenen i velfærdssamfundet. For uden skat, ingen finansiering. Så når skattesystemet bliver underløbet, underløbes vores fællesskab og velfærdssamfund også. Når der er flere, der snyder, slides der både på tilliden mellem os og på den velfærd, vi deles om. Derfor er SKATs opgraderede indsats, skatteminister Holger K. Nielsens hårde kurs mod snydere og DR’s nye serie også både nødvendige, prisværdige og solidariske. Alle skal bidrage. Det er godt med indsatsen mod skattesnyderne. Men det er ikke nok. Vi bør gå skridtet videre. Skattesnydernes rådgivere, advokater og revisorer, skal have taget deres autorisation, hvis de bevidst hjælper med at flytte penge i skattely. Læs indlægget på Politiken her.            

23. October 2013

Til kamp mod de ‘ægte’ samfundssnyltere!

“Jeg vil sige det på den måde, at hvis du spørger Skat, så vil de sige, at det er ulovligt. Men hvis du ikke spørger Skat, så vil det spørgsmål aldrig blive afgjort, hvis du forstår hvad jeg mener?”.

6. October 2013

Nationalbanken har intet lært

Information kunne den 2. oktober berette, at Nationalbanken mener, at en større del af den finansielle regulering skal foretages af embedsmænd snarere end politikere. For placerer man ansvaret på politisk niveau, er der risiko for, at initiativerne »bliver taget for sent, at man politisk helt undlader at gøre noget, eller at det, der gøres, er utilstrækkeligt«, lyder det fra Nationalbanken. Ændringer af eksempelvis de nye kapitalkrav skal derfor overlades til Finanstilsynet eller Nationalbankens egne eksperter.

9. September 2013

Alle elsker konkurrencestaten?

Konkurrencestats-generaler er vågnet til dåd.

8. August 2013

Øget eksport er ingen universalkur

Vi har brug for skarpe, præcise og ærlige politikere til at tage de store politiske debatter. Men når en ellers kompetent politiker som Mette Bock (LA) 27. juni skyder med skarpt, skyder hun desværre mest af alt sig selv i foden.

10. July 2013

Stop jeres rente-hysteri nu!

Selv for større økonomier som Tyskland, Storbritannien, Island, USA og Japan, der har en markant højere gæld end den danske, skal der spejdes meget langt for at finde en sammenhæng mellem øget optag af lån og stigende renter.