Det er efterhånden lidt af et skønmaleri, der bliver fortalt i skåltalerne om vores arbejdsmarkedsmodel, der er verdenskendt for sin fleksibilitet og påståede høje, økonomiske sikkerhed. For sandheden er, at dagpengene de seneste 30 år er blevet udhulet så meget, at mange risikerer at miste halvdelen af indkomsten, hvis chefen giver dem en fyreseddel.
Det er der ikke meget tryghed over. Hvis vi ikke får rettet op på den faldende kompensationsgrad, så kommer det ikke kun til at gøre ondt på den enkelte at miste jobbet. På længere sigt vil det blive sværere for virksomheder at hyre og fyre. Og det vil skade både lønmodtagere, virksomheder og hele den danske økonomi. Konsekvensen bliver et mindre fleksibelt arbejdsmarked.
Hvis dagpenge havde fulgt lønudviklingen siden midten af 1990erne, ville den højeste dagpengesats være cirka 4.000 kroner højere, end den er i dag. Når man tænker på, at den højeste dagpengesats er på knap 20.000 kroner om måneden, er det et efterslæb på cirka 20 procent.
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, præsenterede i sidste uge et nyt, stort dagpengeudspil. FH foreslår, at vi forhøjer dagpengesatsen i de første tre måneder med 4.000 kroner for medlemmer, der har fire års anciennitet i a-kassen og 2.000 kroner for medlemmer, der har to års anciennitet. Kravet er yderligere, at man skal have arbejdet to af de seneste tre år. Samtidig foreslår FH, at politikerne sløjfer den mindreregulering af dagpengene, de har vedtaget for 2022 og 2023.
Konkret vil FHs forslag om højere dagpenge de første tre måneder betyde, at danskere, der står i en a-kasse, vil opleve en betydelig større økonomisk tryghed. Og hvis de mister deres arbejde, vil en langt større del af a-kassemedlemmerne opleve at kunne bevare en rimelig levestandard under de første tre måneder som ledig. På nuværende tidspunkt er der 860.000 mennesker, for hvem dagpengene dækker mindre end 50 procent af deres bruttoløn. Det tal vil være 337.000 lavere, hvis vi gør som FH foreslår.
Bragt i Berlingske, 29/3 – 2021
21725413