Presseindlæg
SØG I PRESSEINDLÆG
Ny måling viser, at den ene halvdel af befolkningen foretrækker klimaomstilling frem for offentlig velfærd, mens den anden halvdel foretrækker offentlig velfærd frem for klimaomstilling. Partierne til venstre er nødt til at bygge bro mellem de to grupper.
Ceveas direktør Per Michael Jespersen giver i Politiken sit bud på, hvad vi har lært af corona-nedlukningen.
Centrum-venstre skal definere et nyt samfundsprojekt, der går i kødet på den ødelæggende økonomiske ulighed.
Der er en række øjenåbnende pointer gemt i coronakrisen, som burde give medvind til en ny politisk retning i Europa og få den sidste liberalist, der tror på markedskræfternes velsignelser, til at lunte hjem.
Coronakrisen har sat store tykke streger under, at den private sektor er fuldstændig og aldeles afhængig af den offentlige sektor. Der er ikke den liberalist i Cepos og omegn eller borgerlige politiker, som ikke bifalder hjælpepakkerne til erhvervslivet. Og med rette. For hjælpen er klog og velanbragt. Begavet regulering i verdensklasse. Velfærdsstaten i endnu en stjernestund.
Mens Radikale Venstre konstant forsøger at stikke en kæp i hjulet på regeringen, har SF og Enhedslisten siden valget nærmet sig S uden at brænde sig på det. Kan det blive ved, og har venstrefløjen solgt sin idealistiske sjæl til magtens nøgleholdere?
Alle skal betale den skat, som skattereglerne tilsiger. Det burde være et ukontroversielt princip. Men princippet har desværre trange kår i virkelighedens verden, og det lider velfærden under.
Der er rigtig meget på spil. Derfor er der brug for et markant velfærdsløft, hvad angår daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsenet, socialområdet og ældreforsorgen.
Hvordan kan det dog være, at en liberalist på vej ind i et nyt årti ikke udviser en lille smule nysgerrighed, hvad angår den offentlige sektors åbenlyse styrker i forhold til samfundsøkonomien? Det undrer mig. For det er jo helt vildt, hvad den offentlige sektor og den begavede regulering af markedet udretter i den danske økonomi.
Ny måling viser, at den ene halvdel af befolkningen foretrækker klimaomstilling frem for offentlig velfærd, mens den anden halvdel foretrækker offentlig velfærd frem for klimaomstilling. Partierne til venstre er nødt til at bygge bro mellem de to grupper.
Ceveas direktør Per Michael Jespersen giver i Politiken sit bud på, hvad vi har lært af corona-nedlukningen.
Centrum-venstre skal definere et nyt samfundsprojekt, der går i kødet på den ødelæggende økonomiske ulighed.
Der er en række øjenåbnende pointer gemt i coronakrisen, som burde give medvind til en ny politisk retning i Europa og få den sidste liberalist, der tror på markedskræfternes velsignelser, til at lunte hjem.
Coronakrisen har sat store tykke streger under, at den private sektor er fuldstændig og aldeles afhængig af den offentlige sektor. Der er ikke den liberalist i Cepos og omegn eller borgerlige politiker, som ikke bifalder hjælpepakkerne til erhvervslivet. Og med rette. For hjælpen er klog og velanbragt. Begavet regulering i verdensklasse. Velfærdsstaten i endnu en stjernestund.
Mens Radikale Venstre konstant forsøger at stikke en kæp i hjulet på regeringen, har SF og Enhedslisten siden valget nærmet sig S uden at brænde sig på det. Kan det blive ved, og har venstrefløjen solgt sin idealistiske sjæl til magtens nøgleholdere?
Alle skal betale den skat, som skattereglerne tilsiger. Det burde være et ukontroversielt princip. Men princippet har desværre trange kår i virkelighedens verden, og det lider velfærden under.
Der er rigtig meget på spil. Derfor er der brug for et markant velfærdsløft, hvad angår daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsenet, socialområdet og ældreforsorgen.
Hvordan kan det dog være, at en liberalist på vej ind i et nyt årti ikke udviser en lille smule nysgerrighed, hvad angår den offentlige sektors åbenlyse styrker i forhold til samfundsøkonomien? Det undrer mig. For det er jo helt vildt, hvad den offentlige sektor og den begavede regulering af markedet udretter i den danske økonomi.