Presseindlæg
SØG I PRESSEINDLÆG
Hvad svarer man, når et barn på otte-ni år spørger, hvad der sker med verden, hvis vi ikke når Verdensmålene? spørger Ceveas analysechef, Frank Skov.
Finansministeriet og De Økonomiske Råds vækstprognoser for de kommende år er allerede forældede. De tager nemlig ikke højde for åbenlyse udfordringer som mulig Brexit, risikoen for Donald Trump i Det Hvide Hus og truslen om, at den kinesiske gældsfælde klapper. Forhold som kan få alvorlige konsekvenser for vores økonomi. Den slags burde ikke være grundlag for økonomisk politik.
“Få dig en økonomisk kamphund, Claus Hjort,” skrev Thomas Bernt 1. juni, og han har ret. De økonomiske modeller, vi anvender, og de prognoser, vi får ud af disse modeller, er rammesættende for vores råderum og politiske tænkning.
Den 4. industrielle revolution er over os. Digitalisering og automatisering sætter sine spor i alle brancher og vores hverdag. Vi har dog kun set toppen af isbjerget, for verden bliver en anden.
Alle danskere bør kende til og forholde sig til de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, skriver Frank Skov, analysechef på Cevea. Selv tror han på, at den rette udvikling skabes gennem fællesskabet.
Statsministerens økonomiske topmøde på Marienborg har nok bare været endnu et forsøg på at dæmpe gemytterne og utilfredsheden med den førte politik, så hans foretrukne økonomer i ro og mag kan arbejde videre med de modeller, der gang på gang har skudt ved siden af.
Hvis Folkemødets ånd skal bevares, må større fokus på økonomi og overskud ikke gå ud over den brede dialog, skriver Frank Skov, analysechef i Cevea.
De omfattende læk fra Panama understreger en generel tendens: Skattesvindel er ikke længere lyssky operationer for sidegadevekselerere, men en naturlig del af bankernes tilbud til velhaverne.
Nye projekter, virksomheder og frivillige organisationer blomstrer op i Danmark. Der er sket en kulturel udvikling, hvor engagement og iværksætteri anerkendes og beundres, skriver analysechef i Cevea, Frank Skov.
Gylle-Gate vakte opsigt, og ministeren måtte trække sig, men der er som sådan intet nyt i, at ministerier sminker tallene. Det er en stolt tradition i økonomisk politik
Hvad svarer man, når et barn på otte-ni år spørger, hvad der sker med verden, hvis vi ikke når Verdensmålene? spørger Ceveas analysechef, Frank Skov.
Finansministeriet og De Økonomiske Råds vækstprognoser for de kommende år er allerede forældede. De tager nemlig ikke højde for åbenlyse udfordringer som mulig Brexit, risikoen for Donald Trump i Det Hvide Hus og truslen om, at den kinesiske gældsfælde klapper. Forhold som kan få alvorlige konsekvenser for vores økonomi. Den slags burde ikke være grundlag for økonomisk politik.
“Få dig en økonomisk kamphund, Claus Hjort,” skrev Thomas Bernt 1. juni, og han har ret. De økonomiske modeller, vi anvender, og de prognoser, vi får ud af disse modeller, er rammesættende for vores råderum og politiske tænkning.
Den 4. industrielle revolution er over os. Digitalisering og automatisering sætter sine spor i alle brancher og vores hverdag. Vi har dog kun set toppen af isbjerget, for verden bliver en anden.
Alle danskere bør kende til og forholde sig til de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, skriver Frank Skov, analysechef på Cevea. Selv tror han på, at den rette udvikling skabes gennem fællesskabet.
Statsministerens økonomiske topmøde på Marienborg har nok bare været endnu et forsøg på at dæmpe gemytterne og utilfredsheden med den førte politik, så hans foretrukne økonomer i ro og mag kan arbejde videre med de modeller, der gang på gang har skudt ved siden af.
Hvis Folkemødets ånd skal bevares, må større fokus på økonomi og overskud ikke gå ud over den brede dialog, skriver Frank Skov, analysechef i Cevea.
De omfattende læk fra Panama understreger en generel tendens: Skattesvindel er ikke længere lyssky operationer for sidegadevekselerere, men en naturlig del af bankernes tilbud til velhaverne.
Nye projekter, virksomheder og frivillige organisationer blomstrer op i Danmark. Der er sket en kulturel udvikling, hvor engagement og iværksætteri anerkendes og beundres, skriver analysechef i Cevea, Frank Skov.
Gylle-Gate vakte opsigt, og ministeren måtte trække sig, men der er som sådan intet nyt i, at ministerier sminker tallene. Det er en stolt tradition i økonomisk politik