Presseindlæg
SØG I PRESSEINDLÆG
Overlad ikke uddannelsesvejledningen til forældre og venner – vi er elendige til det
Det at være dygtig og kompetent er ikke kun at være teoretisk og boglig stærk. Det er et alt for snævert dannelsesbegreb. Vi skal give plads til den dannelse, der ligger i elevernes evne til at skabe.
Dimensionering er et andet ord for politisk prioritering og helt nødvendigt i et samfund, hvor uddannelser og SU er betalt af det offentlige. Dimensioneringen bør ske efter beskæftigelse og ikke som nu efter ledighed. Men økonomisk gevinst bør aldrig blive det eneste, som bestemmer udbuddet af uddannelser og studiepladser.
I 2014 halverede politikerne kontanthjælpen til de 25-29-årige uden uddannelse. Formålet var at få de unge i uddannelse eller job, men de fleste er bare blevet fattigere, viser nye tal.
Kriser koster dyrt, ikke mindst for eleverne på landets erhvervsuddannelser. Vi så det under finanskrisen i 2008, hvor antallet af praktikpladser tog et voldsomt dyk, og vi ser det nu, hvor coronakrisen næsten lukker helt ned for nye praktikaftaler.
Der er blevet længere til ungdomsuddannelsen, erhvervsskolen, lærerseminariet eller erhvervsakademiet. Resultatet er, at de ressourcestærke unge flytter, og de svageste dropper at tage en uddannelse.
En kommende regering skal håndtere den begyndende mangel på arbejdskraft. Men problemerne løses ikke ved at skære i løn og overførselsindkomster. I stedet er der brug for opkvalificering og udnyttelse af det potentiale, som de ufrivilligt deltidsansatte udgør.
Vi har lige været i krise, hvor arbejdsløshed har stået højere på dagsordenen end manglende arbejdskraft. Bøtten er ikke vendt fuldstændigt endnu, men tegnene er på vej.
Overlad ikke uddannelsesvejledningen til forældre og venner – vi er elendige til det
Det at være dygtig og kompetent er ikke kun at være teoretisk og boglig stærk. Det er et alt for snævert dannelsesbegreb. Vi skal give plads til den dannelse, der ligger i elevernes evne til at skabe.
Dimensionering er et andet ord for politisk prioritering og helt nødvendigt i et samfund, hvor uddannelser og SU er betalt af det offentlige. Dimensioneringen bør ske efter beskæftigelse og ikke som nu efter ledighed. Men økonomisk gevinst bør aldrig blive det eneste, som bestemmer udbuddet af uddannelser og studiepladser.
I 2014 halverede politikerne kontanthjælpen til de 25-29-årige uden uddannelse. Formålet var at få de unge i uddannelse eller job, men de fleste er bare blevet fattigere, viser nye tal.
Kriser koster dyrt, ikke mindst for eleverne på landets erhvervsuddannelser. Vi så det under finanskrisen i 2008, hvor antallet af praktikpladser tog et voldsomt dyk, og vi ser det nu, hvor coronakrisen næsten lukker helt ned for nye praktikaftaler.
Der er blevet længere til ungdomsuddannelsen, erhvervsskolen, lærerseminariet eller erhvervsakademiet. Resultatet er, at de ressourcestærke unge flytter, og de svageste dropper at tage en uddannelse.
En kommende regering skal håndtere den begyndende mangel på arbejdskraft. Men problemerne løses ikke ved at skære i løn og overførselsindkomster. I stedet er der brug for opkvalificering og udnyttelse af det potentiale, som de ufrivilligt deltidsansatte udgør.
Vi har lige været i krise, hvor arbejdsløshed har stået højere på dagsordenen end manglende arbejdskraft. Bøtten er ikke vendt fuldstændigt endnu, men tegnene er på vej.