fbpx

Boligskatter er alt for lave

DET DANSKE boligmarked har været rødglødende under coronakrisen, men stigende boligpriser er ikke et nyt fænomen. Boligpriserne er mangedoblet de seneste årtier, og vi er på vej mod et boligmarked i de større byer, som er forbeholdt de rigeste. Prisstigningerne betyder, at de, der har foden indenfor på boligmarkedet, opbygger store formuer og derfor let kan erhverve sig en ny bolig. Det gør boligmarkedet til en effektiv ulighedsmaskine.

Derfor er det en bunden opgave at bremse udviklingen i boligpriserne for enhver regering, der ønsker at bekæmpe den voksende økonomiske ulighed. Det er ikke kun frygten for en boligboble, der bør give anledning til politiske indgreb på boligmarkedet.

Hvis vi skal undgå, at priserne fortsætter himmelflugten, kræver det dog mod fra vores politikere. De skal turde kigge på alle redskaber – også på et af dem, der virkelig kan skabe dårlig stemning til vejfesten: boligskatterne.

BOLIGSKATTERNE er nemlig blevet sænket de sidste 20 år, og det er en af grundene til den voldsomme prisudvikling, vi har set. Vores forslag er, at ejendomsværdiskatten sættes op til det niveau, den var på før 2002. Det vil lægge en effektiv dæmper på boligpriserne og dermed modvirke den enorme ulighed, som genereres på boligmarkedet. Samtidig vil det rette op på en skævhed i vores skattesystem og give råd til at sænke andre skatter, der er langt mere forvridende.

Der har bredt sig en opfattelse af, at løsningen på de stigende boligpriser er lige om hjørnet. De nye boligskatter, som efter planen kommer i 2024, vil nemlig lægge en dæmper på prisudviklingen. Sådan har det flere gange lydt fra blandt andre Socialdemokratiet og Venstre, som derfor hverken ser nogen grund til indgreb nu og her eller til på længere sigt at øge ejendomsskatterne.

Vi deler ikke optimismen. Tiltroen til det nye boligskattesystem og de lyksaligheder, det vil bringe med sig, er overdreven. De nye skatter og vurderinger løser kun en del af problemet. Skatterne vil begynde at følge udviklingen i boligpriserne, og det er bestemt positivt. Det er nemlig en forudsætning for, at skatterne kan bidrage til at stabilisere priserne.

En socialdemokratisk regering bør dog ikke kun være optaget af at undgå store prisudsving og boligbobler. Hvis man har ambitioner om at bekæmpe ulighed og sikre et boligmarked med adgang for almindelige mennesker, bør man også være optaget af den generelle boligprisudvikling.

Og her løser de nye boligskatter ingenting. Skatteministeriet vurderede i 2018, at boligforliget ville have en neutral effekt på boligpriserne – det ville altså hverken få priserne til at stige eller falde. Siden er der aftalt yderligere skattelettelser til boligejerne, hvilket alt andet lige trækker i retning af stigende boligpriser.

Hvis vi ønsker at tøjle de stadig stigende boligpriser, er der behov for at skrue op og ikke ned for boligskatterne. Det er helt oplagt at øge ejendomsværdiskatten, som i forvejen er alt for lav. Det er nemlig en skat på boliginvesteringer, og den burde være på samme niveau som skatten på andre investeringer. Det er ikke tilfældet i dag. En boligejer, der får en gevinst, ved at boligen stiger i værdi, bliver beskattet langt mindre end en aktieinvestor, der får en gevinst, ved at aktierne stiger i værdi.

FOR AT RETTE OP på denne forskelsbehandling skulle ejendomsværdiskatten ifølge de økonomiske vismænds beregninger i 2016 være på mindst 1,2 procent. Når boligforliget træder i kraft i 2024, bliver skatten på ca. 0,44 procent af ejendomsværdien. Skatten bør altså to- eller tredobles, hvis boliginvesteringer ikke skal have særbehandling i skattesystemet.

Vi foreslår, at ejendomsværdiskatten sættes op til 1,2 procent. Efter det nye ’forsigtighedsnedslag’ svarer det reelt til 1 procent. Det er samme niveau som, før man indførte skattestoppet i 2002.

I grove tal vil forslaget fordoble provenuet fra ejendomsværdiskatten på ca. 15 mia. kr. De penge kunne for eksempel bruges til at sænke bundskatten. Sådan en skatteomlægning ville både øge arbejdsudbuddet med mindst 5.000 personer og mindske den økonomiske ulighed. Samtidig ville det sikre en mere retfærdig og effektiv beskatning, hvor kapitalgevinster beskattes mere ens.

Omlægningen kan ikke gennemføres over natten, men skal indfases over nogle år. Det bør dog ikke afskrække politikerne, for det er svært at se nogen saglige argumenter imod vores forslag. Alligevel vil de fleste politikere sikkert afvise det – ingen har lyst til at træde boligejerne over tæerne. Hovedparten af de fleste partiers egne vælgere er nemlig boligejere. Men hvis vi for alvor ønsker at modvirke de voldsomme prisstigninger, må politikerne have modet til at træffe svære beslutninger.

Bragt i Politiken d. 30/9/2021

FORFATTER(E)

Magnus Thorn Jensen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Magnus Thorn Jensen
SE ALLE
Uddannelse
Dimensionering af uddannelser er en god idé, men kan ikke stå alene
16. november 2021
Udsatte
Forringelse af unges vilkår: Skal udsatte unge betale for udsatte børn?
19. oktober 2021
Boligmarked
Boligskatter er alt for lave
30. september 2021
Arbejdsmarked
Cevea svarer igen: Tages kritikken alvorligt, bliver facit det samme
23. september 2021
SENESTE INDLÆG MED TEMAET Boligskat
SE ALLE
Boligskat
Boligskatter er alt for lave
30. september 2021