fbpx

Cevea: Forbrugsfrygt er gift for økonomien. Dem med lavest indkomst bør have den økonomiske indsprøjtning

Indlægget blev bragt i Politiken den 19. april

En nylig måling foretaget af Megafon for Tænketanken Cevea viser, at det kun er godt en tredjedel af danskerne (37 pct.), der slet ikke er bekymrede for at blive arbejdsløse. Hver 10. dansker er i høj eller meget høj grad bekymrede for at miste jobbet. Bekymringen og ængsteligheden er især udbredt blandt danskere med lave indkomster.

​Blandt danskere med de laveste husstandsindkomster på under 300.000 kr. (før skat) er 1 ud af 5 (21 pct.) i høj eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløs som følge af coronapandemien. Blandt danskere med husstandsindkomster mellem 300 og 500.000 er tallet 15 pct. Det vil typisk være husstande med én person, der har en pæn løn, eller en husstand med to meget lave indkomster, der er i denne gruppe.​

Danskere med høje indkomster er betydeligt mindre bekymrede. Blandt danskere med de højeste husstandsindkomster på over 800.000 kr. er det kun 1 ud af 20 (5 pct.), som i høj eller meget høj grad er bekymret. Blandt danskere med gode mellemindkomster er tallet 9 pct. (se figuren).

Bekymringen for at miste sit job er altså fire gange så udbredt blandt danskere med meget lave indkomster end blandt dem med de højeste indkomster.

Også når det gælder danskernes ængstelighed mere generelt, er det især dem med de laveste indkomster, som føler sig bange og ængstelige som følge af coronakrisen. Mønstret er det samme som for bekymringen for at blive arbejdsløs: Dem med de højeste indkomster føler sig mindre ængstelige og bange.​

Den udbredte bekymring og ængstelighed blandt dem med lave indkomster er et selvstændigt argument for at være særlig opmærksom på disse grupper, når regeringen tager næste skridt i genåbningen af Danmark. Men også økonomisk er det en god ide.

Vi ved fra dansk og international forskning i forbrugeradfærd, at ængstelighed og usikkerhed er gift for forbrugslysten. Optimistiske og begejstrede forbrugere er mere gavmilde. De ’belønner’ sig selv med mere forbrug, og de foretager flere impulskøb. ​

Ængstelige mennesker, der frygter for fremtiden, er mere tilbøjelige til at se risici, og de er mere opmærksomme på negative begivenheder. De er derfor også mere forsigtige, når det gælder forbrug og økonomiske beslutninger. Glæden ved at forbruge og foretage impulskøb er der simpelthen ikke. Derfor er det helt afgørende, at politikerne forholder sig til, hvordan vi bedst kommer den stigende økonomiske usikkerhed til livs.

Det er i høj grad privatforbruget, der skal trække dansk økonomi ud af krisen, når coronapandemien er kommet under kontrol. Som de økonomiske vismænd har fremført, vil et større privatforbrug med det samme skabe indtægter for andre, der så kan forbruge mere. Det har en positiv effekt nu og her, hvis flere går på restaurant, køber tøj og får vinduerne i huset malet.

Hvis vi skal have fuld effekt af en stimulering af privatforbruget, skal vi både øge evnen og lysten til at forbruge. Uden indkomst og forbrugslyst går økonomien i stå. Vi vil få mest for pengene, hvis det især er dem med de laveste indkomster, der får gavn af den økonomiske indsprøjtning. Især hvis vi samtidig kan mindske deres angst og deres bekymring for at blive fyret. Og økonomisk holde hånden under dem, hvis de alligevel bliver arbejdsløse.​

Folketinget kan forlænge lønkompensationen til virksomheder, der ikke fyrer deres ansatte og supplere ordningen med et midlertidigt løntilskud til virksomheder, som ansætter flere medarbejdere. Målrettet vores unge kan vi sætte tilskuddet til virksomheder, der opretter praktik- og lærepladser markant op, så flere får en praktikplads, og vi kan forhøje SU’en i en periode.

Indefrosne feriepenge kan komme til udbetaling her og nu, og for at styrke forbrugslysten hos vores ældre kan Folketinget sætte ældrechecken midlertidigt op.

Uanset tiltagene vil der komme flere ledige. Her burde Folketinget, som det også er foreslået af 3F og Dansk Metal, i en periode give et coronatillæg oven på arbejdsløshedsdagpengene for at holde hånden under forbruget. Man kan også øge optaget på landets uddannelsesinstitutioner for at minimere ledigheden blandt unge. ​

Ligesom investeringer er forbrug i høj grad drevet af følelser og forventninger til fremtiden. Bekymring for at miste sit job og sin indkomst er gift for forbrugslysten.

Hvis vi kan skabe optimisme blandt danskere med lave indkomster og minimere de økonomiske konsekvenser ved arbejdsløshed, så vil det gå hurtigere med at få gang i hjulene på den anden side af coronakrisen.

FORFATTER(E)

Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413
Simon Bruun

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Simon Bruun
SE ALLE
Uddannelse
Gratis skolemad burde være en socialdemokratisk mærkesag – så hvorfor er de imod?
23. februar 2024
Uddannelse
Den praktiske folkeskole bygger ikke sig selv
5. februar 2024
Velfærd
Hele kontroltyranniet i ældreplejen bør lægges i graven – ikke kun tilsynet
29. januar 2024
Ligestilling
Lokal løndannelse er en motorvej til uligeløn
20. november 2023