Oprindeligt skulle Asbjørn Sonne Nørgaard tiltræde samtidigt med ny direktør i Cevea, Per Michael Jespersen, 2. Maj. Men tiltræder i stedet arbejdet med at lede Ceveas analyseproduktion to uger tidligere, allerede den 15. April.
”I tænketanken er vi glade for at Asbjørn har haft mulighed for at tiltræde hurtigst muligt. Hans kompetencer er vigtige for at Cevea kan gøre sig gældende, og er efterspurgt i det daglige. Vi glæder os også over at kunne komme hurtigere i gang med det projekt for Cevea, som den nye ledelse har tegnet. Og som også indebærer en omstrukturering af vores analysearbejde,” oplyser kommunikationschef i Cevea, Kasper Fogh Hansen.
Asbjørn Sonne Nørgaard kommer fra en stilling som professor i Statskundskab på Syddansk Universitet.