fbpx

Debatten er helt skæv: Ligestillingen er gået i stå i avisernes debatspalter

Indlægget blev bragt i Politiken den 8. marts 2020

En Cevea-undersøgelse fra 2017 viste det samme, og videnscentret Who Makes The News fandt i 2015, at mænd står for 70 pct. af den danske nyhedsproduktion. Igen stort set det samme. Ligestillingen i den offentlige debat står i stampe.

Idealet i demokratiet er, at alle samfundsgrupper kan komme til orde i debatten. Alle synspunkter og argumenter skal vendes og høres, og for politikere og borgere skulle debatten helst være et slags kompas, der viser, hvad der rører sig i befolkningen, og hvad der optager borgerne. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas ikke virker.

Kvinders underrepræsentation i den offentlige debat er et problem for ligestillingen i sig selv. Men det er også en barriere for væsentlige dagsordner for lighed mellem kønnene. Når kvinder fylder mindre i debatten, får sager med interesse for kvinder længere vej til Christiansborg. Ligestilling kommer først for alvor på dagsordenen, hvis kvinderne sætter den. Og her er der meget at tage fat på.

Ligestillingen i Danmark udvikler sig på mange områder i sneglefart. I 2019 tjente en kvinde 13 pct. mindre end en mand og havde ved pensionsalderen sparet en tredjedel mindre op. Dertil er det danske arbejdsmarked, trods årtiers kamp, stadig præget af et kønsrollemønster med mor som primær omsorgsgiver. Resultatet er en hamrende skæv fordeling af barsel og omsorgsdage. Disse dagsordener sukker efter at blive løftet af kvinder på tværs af uddannelser og sociale skel.

Derfor er det nærliggende at spørge, hvad der afholder kvinder fra at bemægtige sig debatspalterne. Fravælger kvinder selv at skrive debatindlæg? Eller bliver debatindlæg forfattet af kvinder valgt fra?

Det er der ikke et entydigt svar på. Men som avis bør man være sig sit ansvar bevidst. Redaktøren er nemlig dørvogteren, der bestemmer, hvem der optræder på debatsiderne, og debatten bliver kun rigtig god, hvis den har tilpas kant, velvalgte temaer – og ja, kønsbalance. Her viser Ceveas analyse, at der er stor forskel på, hvor mange kvinder de forskellige aviser har i debatspalterne. Mens 44 pct. af debatindlæggene i Information er skrevet af kvinder, gælder det kun for hver femte i Børsen og Ekstra Bladet. Kønsubalancen skyldes andet, end at kvinderne bliver hjemme fra festen. I ingen aviser er der lighed mellem kønnene.

Når analysen fra 2017 sammenlignes med analysen fra 2019, er der stor forskel på, hvordan kønsbalancen har udviklet sig i de forskellige dagblade. Børsen, Ekstra Bladet og Information er blevet bedre til at repræsentere kvinder i 2019 sammenlignet med 2017. I Berlingske er andelen af kvinder til gengæld faldet markant med 10 procentpoint. I Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad har kønsbalancen stort set ikke ændret sig.

Den ulige kønsbalance kan overraske i en tid, hvor kvinder overhaler mænd i uddannelsessystemet, og flere unge kvinder end mænd tager en videregående uddannelse. Ceveas analyse viser da også, at størstedelen af debatindlæg fra kvinder kommer fra akademikere. Men indlæg fra kvinder udgør kun 29 pct. af indlæg fra akademikere, til trods for at halvdelen af alle akademikere er kvinder. Andelen af kvindelige skribenter er størst blandt dem med korte eller mellemlange videregående uddannelser som sygeplejersker, lærere og pædagoger – uddannelser, hvor kvinder er overrepræsenterede. Hver gang to kvinder med kort eller mellemlang uddannelse skriver et debatindlæg, behøves der kun én kvinde mere for at opnå kønsbalance. Blandt de erhvervsuddannede behøves der mere end dobbelt så mange kvinder for at opnå kønsbalance på debatsiderne.

FORFATTER(E)

Benedikte Aunbirk Jeppesen
Malte Nyfos Mathiasen

DEL INDLÆG: