I de sidste 15 år har danske mænd i gennemsnit kun taget 4,5 procentpoint mere af den samlede barsel. Det er især i Jylland og blandt de lavtuddannede, at man ikke vil eller ikke har økonomisk mulighed for lang barsel, viser ny analyse fra tænketanken Cevea. Øremærket barsel og fuld lønkompensation er den eneste vej frem, mener tænketanken.