Først om 109 år har vi ligeløn

 

Siden 1994 er kvinderne kommet 5-7 pct.-point tættere på mændenes løn. Det kan man selvfølgelig vælge at glæde sig over – lidt har jo også ret. Men for vores søstre, døtre og børnebørn er det ikke en særlig opløftende fortælling. Vi skal nemlig igennem endnu et århundrede, før kvinder tjener det samme for sammenligneligt arbejde som mænd.

Først i år 2130 – eller om 109 år kan professioner som pædagoger, sygeplejersker, diplomingeniører, finansøkonomer og medarbejdere på reklamebureauer forvente ligeløn mellem mænd og kvinder. Det viser nye tal fra Tænketanken Cevea.

Vi har sammenlignet lønnen mellem kønnene indenfor 5 forskellige færdigheds- og kompetenceniveauer: Ledere; højeste niveau; mellemniveau; grundniveau og øvrige. Og så har vi set på udviklingen siden 1994 for at finde ud af, hvordan det er gået de seneste 25 år, og hvornår de forskellige lønmodtagergrupper vil opnå ligeløn, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Værst ser det ud, for lønmodtagerne på mellemniveau (109 år), bedst ser det ud for lønmodtagerne på grundniveau, der skal vente 71 år på ligeløn. Uanset hvilket kompetenceniveau vi taler om, er det svært at forsvare, at ulige løn stadig eksisterer, og at det vil tage så mange år at gøre op med den.

Gruppen af lønmodtagere med kompetencer på mellemniveau er den eneste gruppe med en betydelig større andel af kvinder end mænd. Det er altså i de jobs, hvor der er flest kvinder, hvor udviklingen imod lige løn for lige arbejde går mest trægt. Ser vi nærmere på denne gruppe, gælder samme regel også inden for gruppen. Jo flere kvinder, der er i en bestemt type jobs, des lavere er lønnen. Eksempelvis får pædagoger – som består af 81 pct. kvinder – en fuldtidsmånedsløn på ca. 35.000 kr. inkl. ferie og pension. Personer, der har teknisk arbejde inden for byggeri og anlæg i den offentlige sektor, hvor 76 pct. er mænd, har en gennemsnitlig månedsløn på 46.000 kr. Eller ca. 11.000 kr. mere end pædagogen. Det samme mønster gør sig gældende i den private sektor, hvor andelen af kvinder tilmed har en smule større betydning for lønniveauet. Jo flere kvinder, des lavere løn.

Ligelønsloven handler ikke blot om, at pædagoger skal have det samme i løn, den handler også om, at arbejde af samme værdi skal aflønnes ens. Derfor er det helt rimeligt at sammenligne pædagoger og teknikerarbejde inden for offentligt byggeri og anlæg, og sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det skal være så meget bedre betalt at håndtere bygge- og anlægsarbejde end at drage omsorg og udvikle vores børn.

Stort set alle de traditionelle kvindedominerede job er inden for fag, hvor man arbejder med mennesker. Pædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter. Efter et år med corona bør vi ikke være i tvivl om, hvilken samfundsværdi der ligger i pleje- omsorgs- og udviklingsjob. Kvindefagene er uundværlige for vores samfund. Men ulige løn er en fortælling om, at kvindedominerede job konsekvent er blevet ulige og lavt værdisat. Målt i kroner og øre har det kvindedominerede arbejdsmarked mindre værdi end mandsdominerede brancher. Den ulighed er den vigtigste at få gjort op med, hvis kvinder og mænd skal opnå ligeløn – og hvis det skal ske hurtigere end om 109 år.

Men det er ikke kun, når vi sammenligner på tværs af jobs, at mænd tjener mest. I 70 pct. af jobtyperne på mellemniveau tjener mænd mindst 1.000 kr. mere om måneden end kvinder. Til sammenligning er der kun 9 pct. af jobtyperne på mellemniveau, hvor kvinder tjener mindst 1.000 kr. mere end mænd. F.eks. tjener en mandlig sygeplejerske i det offentlige i gennemsnit 2.838 kr. mere om måneden (inkl. ferie og pension) end en kvindelig sygeplejerske. Selv i de fleste kvindedominerede fag tjener mænd altså mere end kvinder og det endda på et arbejdsmarked, der er reguleret af overenskomster. Det tyder på, at mændene tager den største bid af den del af lønnen, der er til forhandling decentralt.

På det private arbejdsmarked er lønforskellene endnu større. F.eks. er kønsfordelingen i banksektoren og reklamebranchen stort set fifty-fifty, når vi ser på ansatte på mellemniveau, men lønnen er stadig ulige fordelt. Kvinder inden for finans, pension, forsikring og investering får 86 procent af mændenes løn, mens kvinder i reklame- og marketingsbranchen får 87 procent. Det er en lønforskel, der er til at tage og føle på.

Ingen, hverken politikere, virksomheder eller fagforeninger kan være tilfredse med, hvor vi står på ligelønsfronten lige nu. Og slet ikke, at det tager så lang tid at få reel ligeløn. Det ser ud til, at det især er ligelønslovens ord om ligeløn for arbejde af samme værdi, der i praksis er svær at håndhæve. Men der er en vej frem. I New Zealand har den socialdemokratiske regering forpligtet sig til at få defineret, hvad man skal forstå ved arbejde af samme værdi. Vi skal gøre det samme i Danmark, og her skal vi også have den private sektor med. Det kræver et opgør med århundreders kønnede privilegier på arbejdsmarkedet, og det bør ikke tage 109 år.

Det burde være den socialdemokratiske regerings løfte på Kvindernes Internationale Kampdag.

Bragt i Politiken, 6/3 – 2021

FORFATTER(E)

Ida Marie Nyland Jensen
Ask Lund Jakobsen
Alexander Grandt Petersen
41400033
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Alexander Grandt Petersen ELLER Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Ask Lund Jakobsen ELLER Ida Marie Nyland Jensen
SE ALLE
Skat
PROGRESSIV ARVESKAT: Klog og retfærdig finansiering af vores samfund
7. juni 2021
Økonomi
Biden gør op med 40 års forskruet reaganisme og neoliberalisme. Nu skal venstrefløjen gribe chancen.
10. maj 2021
Ulighed
Samfundet har også brug for en betydelig genopretning af lighed efter coronakrisen
19. april 2021
Uddannelse
Ny uddannelsesydelse til unge fejler fælt
17. april 2021