fbpx

Folkemødet skal fortsat være et demokratisk kræmmermarked

Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 19. maj 2016

Alle der har været på Folkemødet kan nikke genkendende til den umiddelbare, ligefremme kræmmermarkedsstemning, der præger Allinge de fem dage i juni måned, som Folkemødet forløber over.

Politikere, journalister og almindelige danskere med solhat mødes på lige fod til såvel politiske debatter og festlige arrangementer som i køen til toiletbåsene. Og midt i dette demokratiske kræmmermarked sker der det helt forunderlige: Vi snakker med hinanden.

Den brede dialog er vigtigst 

Det er netop det vigtigste ved Folkemødet – at der skabes en arena for den brede dialog, hvor vi kan lytte og udvikle i fællesskab.

Denne kerne skal for alt i verden bevares. Også nu, hvor Bornholms Regionskommune har lagt Folkemødet ud til en forening. Det er fint, at rammerne omkring Folkemødet fornyes. Det giver mulighed for at skabe en langt mere bæredygtig økonomi og udvide den forretningsmæssige del af Folkemødet.

Den nye forening vil selvfølgelig have et større fokus på at tjene penge. Der er bestemt også plads til, at Folkemødet kan blive større også på den front.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der altid vil være et skisma mellem det professionelle og det umiddelbare. I en større og mere professionel organisation vil det alt andet lige kræve mere, at bevare den umiddelbarhed, der præger Folkemødet, som det ser ud nu.

Må ikke blive Djøf-messe

Samtidig skal man også turde afgrænse sig. Man skal turde sætte en grænse for, hvad Folkemødet ikke skal være. Måske skal man spørge sig selv, om dem, der blot er på Folkemødet for at sælge et givent produkt, hvad enten det er til at understøtte arbejdet med politik og meningsdannelse eller den brede befolkning, overhovedet hører til der? Det er selvfølgelige en balancegang. Men grænsen skal sættes et sted, hvis Folkemødets ånd skal bevares.

Folkemødet må nemlig ikke kamme over og blive en Djøf-messe, hvor det blot handler om at forklare egne meninger og vinde folk over på ens egen side. Det skal fortsat være et sted, hvor den menige dansker kan mødes med politikeren i en åben dialog, hvor der er plads til både at lytte og blive lyttet på.

At bevare denne form er ikke kun op til den nye forening, der skal drive Folkemødet. Vi er selv som organisationer ansvarlige for, hvordan Folkemødet udvikler sig.

For at Folkemødet kan bevare sin kræmmermarkedsstemning kræver det, at vi organisationer, der hver sommer tager til Bornholm, husker, hvad Folkemødet handler om. Når vi pakker busserne og med et fyldt program og en begejstret medarbejderstab sætter kursen mod Allinge, skal vi huske det væsentlige: At folkemødet handler om dialog og udvikling.

Folkemødet har fået så stor en demokratisk værdi, at det ikke må blive sat over styr. Det skal fortsat være dialogen, der er årsagen til, at vi organisationer tager til Bornholm. Og dialogen skal fortsat være kernen i Folkemødet – uanset om det er Bornholms Regionskommune eller en forening, der driver værket.

FORFATTER(E)

Frank Skov

DEL INDLÆG: