UDARBEJDET AF CEVEA PÅ VEGNE AF SF
SF har bedt Cevea vurdere en række politikforslag som et oplæg om, hvordan man i fremtiden kan sikre en solidarisk finansiering af velfærden, og samtidig adressere den stigende ulighed. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med partiets 60 års fødselsdag d. 19. januar 2019. Rapporten er derfor at betragte som et diskussionsoplæg, ikke et egentligt samlet, politisk udspil.
Uligheden i Danmark er steget markant over de to seneste årtier. I løbet af de seneste 30 år er Gini-koefficienten i Danmark vokset med 7 procentpoint fra 22,07 i 1987 til 29,32 i 2017. Indkomststigningerne er i løbet af perioden blevet stadigt mere koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, og det er især den rigeste ene procent, der har oplevet den største indkomstfremgang. Samtidig er indkomststigningerne for de lavere indkomstgrupper enten aftaget eller helt stagneret over tid – i løbet af de seneste 10 år har de fattigste 10 pct. endda oplevet en indkomsttilbagegang. Formueuligheden i Danmark er endnu større end indkomstuligheden. En OECD-opgørelse viser, at Danmark har en af de mest ulige formuefordelinger blandt OECD-lande, når man ikke medregner arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, der ikke eksisterer i alle landene. De 60 pct. mindst formuende danskere har i gennemsnit negativ formue, hvilket i praksis betyder, at flertallet af danskere ikke har en likvid formue at falde tilbage på ved pludselige rentestigninger eller ændringer i levegrundlag.
Denne rapport rummer en række forslag, der kan bidrage til en mere ligelig finansiering af velfærden og reduktion af ulighed. Forslagene er inddelt tre emner:
1) Øget beskatning af arbejdsfrie indtægter
2) Sanering af skattesubsidier til erhvervslivet
3) Nationale og internationale initiativer for en mere effektiv beskatning af virksomheder
De 10 forslag er kort opsummeret her:
1) INDFØR AKTIEINDKOMST I TOPSKATTEGRUNDLAGET: Ejerskabet over aktier er koncentreret i indkomstfordelingens top. Derudover beskattes aktieindkomsten aktuelt lempeligere end arbejdsindkomsten. Med forslaget vil topskatteydere betale 42 pct. i skat af al aktieindkomst, mens ikke-topskattepligtiges aktieindkomst vil beskattes ved 27 pct.
2) AFSKAF BUNDFRADRAGET OG DET SÆRLIGE SKATTELOFT PÅ KAPITALINDKOMST: Kapitalindkomsternes andel af den samlede indkomst er steget efter finanskrisen, hvilket har øget uligheden, fordi kapitalindkomsterne i udpræget grad er koncentrereret i toppen af indkomstfordelingen. En afskaffelse af det særlige skatteloft for positive kapitalindkomster på 42 pct. sammen med en afskaffelse af bundfradraget for indregning af positive nettokapitalindkomster i topskattegrundlaget kan bidrage til at reducere den stigende ulighed og inddæmme kapitalindkomsternes voksende betydning for samfundets fordeling. Derved vil reglerne for kapitalindkomstbeskatning være de samme som i 2010.
3) GENINDFØR EN FORMUESKAT: Danmark har en relativt høj formueulighed. Højtlønnede har bedre mulighed for at spare op, og derved investere, og afkastsgraden er typisk større for store formuer, hvilket kan være selvforstærkende for yderligere stigninger i uligheden. En genindførsel af en formueskat med lav sats og høj bundgrænse kan være ét instrument til at mindske formueuligheden i Danmark.
4) ET OPGØR MED GENERATIONSOVERDRAGET VELSTAND: Formuer og formueulighed går typisk i arv i flere generationer og nye studier viser, at formuemobiliteten typisk er mindre end indkomstmobiliteten. Flere nye studier peger endvidere på, at store nedarvede formuer reducerer arbejdsudbuddet blandt arvingerne. En progressiv bo- og arveafgift kan inddæmme reproduktionen af formueulighed igennem generationer og gøre samfundets fordeling mere afhængig af ambitioner og hårdt arbejde.
5) RYD UD I FORÆLDEDE LANDBRUGSSUBISIDIER: En stor del af erhvervsstøtten i Danmark går direkte eller indirekte til landbrug. ”Bondegårdsreglen” bevirker, at grundværdien af landbrugsjord fastsættes kunstigt lavere end handelsværdien. Denne regel er ikke ændret siden 1922, og derfor forældet. Grundskyldspromillen er derudover meget lavere fastsat end for andre ejendomme. Det er to subsidier, der direkte tilgodeser jordejere. En afskaffelse af bondegårdsreglen og udligning af den lave grundskyldspromille, vil inddæmme den fordrejning af markedspriserne vi ser i dag.
6) FJERN AFGIFTSLEMPELSER PÅ FORBRUG AF FOSSILE BRÆNDSLER: Afgiftslempelserne fastholder flydriften i at benytte sig af energiformer, der i høj grad belaster miljøet, og er derudover reelt konkurrenceforvridende i forhold til andre transportformer.
7) EFTERSYN AF DE ERHVERVSDRIVENDE FONDE: Den såkaldte transparensregel giver fondsejede selskaber mulighed for at undgå beskatning af en ellers skattepligtig indkomst, hvis indkomsten overføres til fonden og derefter uddeles eller hensættes til almenvelgørende formål eller på anden måde almennytte formål. Der er generelt mangel på transparens i de danske fonde og deres uddelinger. Dette gør det svært at vurdere om fondene reelt lever op til deres forpligtelser og bidrager til almennyttigheden. En større transparens omkring erhvervsdrivende fondes uddelinger, hensættelser og formuekonsolidering vil gøre det muligt at identificere aktiviteter i fonde uden klare og betydelige og almennyttige formål.
8) REKLAMESKAT SKAL SIKRE, AT TECH-GIGANTERNE BETALER SKAT I EUROPA: De store teknologivirksomheder betaler nærmest ikke skat i Europa selvom vores forbrugerdata skaber værdi for dem. Det betyder store skattemæssige fordele for disse selskaber. De forvrider konkurrencevilkårene for fysiske etablerede virksomheder sammenlignet med digitale internationale virksomheder. Digital beskatning er blevet et mere udbredt instrument, og en beskatning på digitale tjenesteydelser solgt til danske virksomheder og reklameskat på reklamer kan bidrage til at sikre et proportionelt skattesvar for den indtjening, tech-giganterne skaber på ryggen af danske forbrugerdata.
9) REDUKTION AF VIRKSOMHEDERS SKATTE- OG MOMSGAB: Danske virksomheder hvert år 14,1 mia. kr. mindre i skat og moms end de burde i henhold til lovgivning. Omtrent halvdelen kan henledes til bevidst snyd, som hver tiende virksomhed forsøger sig med. En styrket kontrolindsats og skrappere sanktioner over virksomheder, der snyder, kan bidrage til at sikre, at flere virksomheder betaler den skat de skal.
10) STYRKET INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE KAPITAL OG SKATTEUNDGÅELSE: Den gennemsnitlige selskabsskattesats er faldet markant i EU de seneste 25 år. Medlemsstaterne underbyder hinanden i kampen om at tiltrække udenlandske investeringer. En kraftigt medvirkende årsag til ræset mod bunden er skattearbitrage, hvor multinationale selskaber indretter sig på en måde, hvor de kan minimere deres skattebetaling ved at udnytte huller og mismatches mellem de forskellige nationale lovgivninger. Et forslag er, at arbejde for en mere ambitiøs model for offentlig “land for landrapportering” for at sikre større gennemsigtighed med multinationale virksomheders aktiviteter i forskellige lande og samtidig etablere en fælleseuropæisk bund under selskabsskattesatsen.