Fremtidig klimaskat påvirker adfærd allerede nu

Indsatsen for klimaet »kræver øjeblikkelig handling«. Sådan skrev 299 forskere i søndags i en erklæring i Politiken, der kritiserede Folketinget for ikke at indføre en klimaafgift på CO2 og andre drivhusgasser her og nu. Forskerne har ret i, at vi ikke kommer uden om en intelligent CO2-afgift, hvis vi skal nå i mål med 70 pct. C02-reduktion i 2030. Men de overser, at den grønne skattereform alene ved løftet/truslen om en skat på CO2 får virksomheder og borgere til at ændre adfærd.

Vi ved fra adfærdsøkonomien, at hvis virksomheder og borgere med meget stor sikkerhed regner med, at CO2-afgiften kommer, så vil de handle efter det allerede nu. I håbet om helt at undgå eller i hvert tilfælde minimere fremtidige omkostninger, vil der måske endda være en tendens til overinvesteringer. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis det mest rationelle økonomisk set, men mange danske virksomheder er i gang med at nedbringe deres udslip af drivhusgasser, også selvom der ikke er indført en CO2-afgift endnu. Det vil nok især være de virksomheder og borgere, der bedst har råd til at foretage CO2-besparende investeringer, som vil gøre det allerede nu. Hvis det er rigtigt, vil usikkerheden om indretningen af den fremtidige CO2-afgift have positive fordelingspolitiske konsekvenser.

Derudover så hviler vores skattesystem på, at skatter og afgifter skal være ensartede og gennemsigtige. Afgifter, som er meget indviklede eller opleves at ramme tilfældigt eller utilsigtet, vil ofte være både upopulære og ineffektive. Det ved vi fra policy-forskningen. Specielt på landbrugsområdet er det teknisk udfordrende at skabe et effektivt og fair afgiftssystem for alle klimagasser, men også på transportområdet er der udfordringer, f.eks. i forhold til road-pricing. Og hvis man vil have eksempler på uforståelige og tilfældige skatter, der er så upopulære, at de må laves om igen, kan man bare tænke på de offentlige ejendomsvurderinger og ejendomsskatterne.

Når vi indfører CO2-afgifter – og det skal vi, så snart det kan lade sig gøre – skal vi helst ramme nogenlunde præcist fra start. Ellers vil beskatningen af drivhusgasser miste den folkelige opbakning. Nu skal en ekspertgruppe komme med forslag, der kan løse opgaven, så vi kan holde folketingsflertallet på rette spor og få indløst løftet om en effektiv CO2-beskatning. Trusler og løfter har nemlig kun en effekt, hvis de følges af handling.

Bragt i Politiken d. 21.12.2020

FORFATTER(E)

Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Asbjørn Sonne Nørgaard
SE ALLE
Økonomi
Liberale debattører fejllæser uligheds-redegørelse
19. januar 2021
Klima
Fremtidig klimaskat påvirker adfærd allerede nu
23. december 2020
Pressemeddelelse
Ny ledelse og ny kurs i Tænketanken Cevea
15. december 2020
Debat
Hvor er erhvervslivet, når det handler om erstatning til ledige?
15. december 2020