Den nye SVM-regering har mange ting, den gerne vil bruge penge på – ikke mindst en række skattelettelser, inflationshjælp og et større militærbudget. Men riget fattes penge, og derfor er der ifølge regeringen behov for at gennemføre en række reformer, som skal skaffe flere penge i kassen.
For at skrabe penge sammen har regeringen blandt andet planer om at gennemføre nedskæringer på universiteterne, på SU’en og på beskæftigelsesområdet med lukning af jobcentrene. Samtidig vil de forsøge at få danskerne til at arbejde mere, blandt andet ved at afskaffe store bededag.
Regeringen siger, at den tager ansvar for at træffe de »svære, men fremsynede politiske beslutninger«, der skal til for at bringe Danmark igennem kriserne og sikre en robust dansk økonomi. Man kunne let få det indtryk, at de planlagte reformer er nødvendige og den eneste vej, man kan gå. Men det er ikke rigtigt. Der er andre måder at skrabe penge sammen på.
Vi har i Tænketanken Cevea nogle forslag til, hvor man kan finde pengene uden at øge uligheden og forringe velfærden. Vi har en række skæve regler i vores skattesystem, som giver rabat til dem, der har mest i forvejen. De rabatter kan vi afskaffe.
Her er en liste med syv af de mest skæve skatterabatter:
1. Investorfradraget giver en stor skatterabat til danskere, der investerer i startup-virksomheder. Kun en meget lille, og meget rig, gruppe danskere foretager sådan nogle investeringer, og det er derfor den rigeste procent af danskerne, der får næsten hele gevinsten ved fradraget. Samtidig koster det statskassen cirka 110 millioner kroner om året.
2. Skatterabatten til boligejere bliver efter planen indført i 2024 for at sikre, at ingen boligejere skal betale mere i skat med de nye boligskatter. Den største rabat gives til de rigeste danskere med de dyreste boliger – den rigeste procent af danskerne får mere end 6.000 kroner om året, mens den fattigste halvdel af danskerne får mindre end 350 kr. Rabatten kommer til at koste staten cirka to milliarder kroner om året i en årrække.
3. Servicefradraget giver en rabat til familier, der har rengøringshjælp. Det er typisk familier med høje indkomster, der har råd til det, og derfor går gevinsten også primært til den rigeste del af befolkningen. Det koster cirka 170 millioner kroner om året.
4. Fradraget til udlejning af sommerhuse giver en skatterabat til mange sommerhusejere. De rigeste danskere med de dyreste sommerhuse har den største potentielle gevinst af fradraget. Der er ikke præcise opgørelser over, hvor meget det koster staten om året, men et konservativt skøn er cirka 160 millioner kroner mere om året.
5. Aktiesparekontoen blev indført for at få flere til at investere i aktier. Det er dog dem, der i forvejen har høj aktieindkomst, der har størst gevinst ved ordningen og bruger den mest. Det koster staten 200 millioner kroner om året i tabt skatteprovenu.
6. Skattestoppet for boligejere har betydet en udhuling af boligskatten gennem en årrække. I dag er skatten reelt mere end halveret siden 2002, og for de rigeste er gevinsten endnu større. De ti procent rigeste sparer næsten 20.000 kroner om året i gennemsnit som følge af skattestoppet. Det koster statskassen cirka 15 milliarder kroner om året.
7. Familiehandler – typisk et salg af en bolig fra forældre til barn – gør det muligt for især de rigeste danskere at overdrage store formuer skattefrit til deres børn. Selv efter de nye regler for ejendomsvurderinger går staten glip af mindst 126 millioner om året.
Hvis man afskaffer de ovenstående syv skatterabatter, vil der blive mindre afstand mellem rig og fattig. Og det vil stort set ikke have betydning for arbejdsudbuddet.
Fjernes rabatterne, vil det indbringe statskassen knap 18 milliarder kroner om året. Nogle er lavthængende frugter, som kan afskaffes allerede i morgen, mens andre kræver en længere udfasning. Regeringen kan også vælge at plukke i forslagene. Der er rigeligt at vælge imellem.
De ekstra penge kan man lave meget politik for helt uden at træde ned i den velkendte nedskæringsreform-suppedas. Hvis man absolut vil bruge pengene på at reducere skatten og holde de samlede skatter i ro, kan de bruges på at sænke bundskatten eller personfradraget. Dét ville være både en klog og retfærdig skattereform.
