Indlægget blev bragt i Børsen den 21. juni 2016
“Få dig en økonomisk kamphund, Claus Hjort,” skrev Thomas Bernt 1. juni, og han har ret. De økonomiske modeller, vi anvender, og de prognoser, vi får ud af disse modeller, er rammesættende for vores råderum og politiske tænkning.
Derfor skal Det Økonomiske Råd (DØR) have kræfter, der rækker langt ud over at lægge ny befolkningsprognose ind.
Et notat fra IMF 1. juni viser tydeligt, at det er langt væsentligere diskussioner, der brager og buldrer i f.eks. IMF, OECD og sågar FED. Det er diskussionen om modellerne og hele vores tankegang om økonomien og dens sammenhænge; altså hjertet af økonomisk og politisk tænkning. For er mindre stat og især EU-budgetkrav fremmende for vækst og genopretning af økonomien? Overraskende er konklusionen højst sandsynligt ikke.
En anden diskussion er bnp som mål. I OECD og IMF er der en erkendelse af, at bnp ikke blot er et dårligt mål, men at forståelsen af økonomien ud fra en bnp-betragtning leder til forkerte politikforslag. En tredje diskussion er, hvad skaber og driver vækst? Tre essentielle diskussioner, som er ganske og aldeles fraværende blandt de danske makroøkonomer.
Det kan skyldes, at vort makroøkonomiske miljø i Danmark er for småt til at kunne have en forskningsmæssig kapacitet inden for de mange skoler og makroøkonomiske discipliner heri. Men det er den væsentligste diskussion i dansk politik overhovedet. Derfor skal vi sikre, at mere end én skole er repræsenteret i DØR, og at de udfordrer økonomer i ministerier, banker osv., som alle tænker det samme.
Studiet fra IMF viser klart hvorfor. Det er måske en overdrevet anvendelse af én skoles syn, der er en af hovedårsagerne til den krise, vi har set og de konsekvenser, den har haft.
Derfor bør vi i Danmark have blot én vægtig økonomisk institution, som tør stille de essentielle spørgsmål. Fordi de resultater, der kommer ud af modellerne, og de antagelser, der gøres i modellerne i Finansministeriet, er stærkt rammesættende. Så ja, vi skal have en kamphund og en, der kæmper.
