Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 21. januar 2016
Siden aftalen om kontanthjælpsloftet faldt på plads mellem regeringen og resten af blå blok i november sidste år, har adskillige organisationer råbt vagt i gevær. Kontanthjælpsloftet vil skabe flere fattige i Danmark har det lydt fra blandt andet Socialrådgiverne og Red Barnet.
Nu istemmer Kommunernes Landsforening (KL), hvis formand selv er fra regeringspartiet Venstre, koret af organisationer, der advarer mod konsekvenserne af kontanthjælpsloftet.
I sidste uge lød det således fra KL, at kontanthjælpsloftet vil betyde flere hjemløse. Kommunerne har nemlig udfordringer med at finde boliger, der er billige nok til, at kontanthjælpsmodtagere har råd til at bo i dem.
Loft gavner kun de stærkeste
Kontanthjælpsloftet medfører nemlig, at der bliver skåret i ydelser som boligstøtte og særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med mange børn. Når kontanthjælpsloftet træder i kraft vil det derfor med stor sandsynlighed betyde flere udsættelser og flere hjemløse. Det er i hvert fald det, KL nu advarer om.
Det er både uhensigtsmæssigt og asocialt. Og det skaber ikke flere job, at presse familier ud i fattigdom.
Et kontanthjælpsloft er ikke et effektivt økonomisk middel til at øge beskæftigelsen, sådan som det ellers er hensigten fra regeringen og forligspartiernes side. Historien og forskningen viser, at det kun er de stærkeste ledige, der reagerer på økonomiske incitamenter, som eks. lavere kontanthjælp er udtryk for. Et kontanthjælpsloft hjælper derimod derfor ikke de svageste ledige.
Det vil gøre livet mere surt for kontanthjælpsmodtagerne, skade den sociale mobilitet og medvirke til en øget ulighed.
Netop lav ulighed og høj grad af social mobilitet er ellers helt afgørende for en sund økonomisk udvikling.
Ulig skader væksten
Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD har de seneste år kastet sig ind i debatten om økonomisk ulighed med et klart budskab: Ulighed skader vores samfund og den økonomiske vækst.
OECD fandt fornylig, at stigende ulighed har slået 4,7 procentpoint af væksten i OECD-landene i årene 1985-2005. IMF har ligeledes i flere rapporter fundet, at hvis uligheden øges, så falder væksten. Omvendt stiger væksten ved en positiv lighedsudvikling.
Ulighed har en lang række bivirkninger, der ofte er selvforstærkende, og som er med til at hæmme væksten.
Blandt andet har lande med høj grad af ulighed typisk også en lavere grad af social mobilitet. Jo mere ulighed ,der er i et samfund, jo mindre mulighed er der altså for at bevæge sig mellem forskellige positioner i samfundet. Lille social mobilitet medfører typisk et lavere deltagelsesniveau uddannelsesmæssigt, hvilket igen leder til endnu højere ulighed.
Et skridt i den forkerte retning
I Danmark er vi netop kendt for at have en lav grad af ulighed og tilsvarende høj grad af social mobilitet. Men når kontanthjælpsloftet træder i kraft til foråret, er det et skridt i den modsatte retning. Det er et skridt i retningen af mere ulighed og mindre social mobilitet; de ting som nu også hvad IMF og OECD advarer imod.
I stedet for at svinge pisken over kontanthjælpsmodtagerne bør regeringen lytte til de internationale organisationers budskaber. Social mobilitet er en vækstfaktor. Også derfor skal vi værne om den høje grad af social mobilitet, som vi har i Danmark.
Social mobilitet er afgørende for den sociale retfærdighed. Desuden sikrer det, at vi har den størst mulige talentmasse. Øget social mobilitet er altså både en social og en økonomisk målsætning. Men kontanthjælpsloftet risikere at hæmme den.