Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten Finans den 2. december 2015
De senere år har vi været vidne til en bemærkelsesværdig afkobling: Aktiemarkederne boomer, mens realkøkonomien snegler sig af sted. I år er ingen undtagelse.
Danmarks Statistik har netop meldt om negativ vækst i 3. kvartal. Men samtidig er værdien af de 20 største børsnoterede danske selskaber steget med 30 procent i år. En lignende udvikling ses i resten af verden. IMF, OECD og andre internationale organisationer har gang på gang advaret om, at den globale vækst er aftagende.
Afkoblingen mellem finans- og realkøkonomien kan ikke alene forklares med, at aktierne har indhentet efterslæbet fra finanskrisen. For kurser og indeks har for længst oversteget niveauet fra toppen i 2000’erne.
Et symbol på afkoblingen og en mulig delforklaring er de børsnoterede virksomheders tiltagende aktietilbagekøb. Som alternativ eller supplement til udbyttebetalinger køber selskaberne deres egne aktier på markedet og annullerer dem sidenhen, således at der derefter er færre udestående aktier og den enkelte aktie repræsenterer en større del af virksomheden.
I tredje kvartal i år havde de danske C20-selskaber allerede brugt mere end 40 mia. kr. på at købe deres egne aktier tilbage ifølge en optælling i Berlingske. Dermed har man overgået niveauet fra sidste år, hvor C20-selskaberne sendte 95 mia. kr. tilbage til deres aktionærer, og ca. 40 pct. af dem kom i form af aktietilbagekøb.
Men aktietilbagekøbene er med god grund kontroversielle. For selvom det giver mening for den enkelte virksomhed at sætte passiv kapital i omløb, er det åbenlyst, at det har samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis de stigende udbyttebetalinger og aktietilbagekøb sker på bekostning af investeringer i fremtiden. Og det er der noget, der tyder på er tilfældet.
I USA er de forskellige typer af udbetalinger fra de børsnoterede virksomheder steget fra 10 pct. af deres pengestrøm i 1970’erne til omkring 60 pct. i dag ifølge Bank of England. Samtidig er investeringsniveauet faldet.
Som demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton har udtrykt det, så har det konsekvenser, når aktietilbagekøbene bare stiger og stiger. Det levner ikke mange penge til at bygge nye fabrikker, til forskning, til uddannelse af medarbejdere eller til at give dem lønforhøjelse.
I den rene teoriverden bør der ikke være et problem ved øgede udbytter og aktietilbagekøb. For det giver ejerne flere penge mellem hænderne, som de kan sætte i andre virksomheder, der investerer i maskiner og mennesker.
I den virkelige verden lader det bare til, at det ikke sker. Pengene forbliver i stedet i det finansielle system og kommer ikke ud at arbejde i realøkonomien. På sigt ser de stadigt stigende aktietilbagekøb således ud til at ske på bekostning af fremtidige afkast, vækst og jobs.
