Mads Lundby Hansen sparker den politiske sæson i gang med et Cepos-classic indlæg i Berlingske om at sænke dagpengene til ledige med ti procent for at få flere i beskæftigelse.
Det er helt skævt, og der er ikke meget, der taler for, at det vil få den store beskæftigelseseffekt, som Cepos formoder. Men det vil helt sikkert øge uligheden og den økonomiske usikkerhed blandt både beskæftigede og ledige.
For det første hævder Cepos, at det fald i niveauet for dagpenge, som er sket i de seneste 20-30 år, ikke har ført til øget jobbeskyttelse. Altså længere opsigelsesvarsler og bedre kompensation til dem, der bliver fyret. Men lavere dagpenge har konsekvenser.
Mange har valgt at forsikre sig yderligere, fordi dagpengene er udhulet. Som Cepos ved, er antallet af lønmodtagere med private lønforsikringer steget dramatisk med 400 procent på bare 15 år. I dag har 400.000 danskere tegnet en privat lønforsikring, fordi dagpengene ikke slår til. Og det er kun vellønnede med lille risiko for at blive ledige, der kan tegne en privat lønforsikring for rimelige penge. Private lønforsikringer er ikke et reelt alternativ for de fleste. De fører til en opdeling i et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet. På sigt vil det være gift for den danske model på arbejdsmarkedet.
For det andet vil forslaget om at reducere dagpenge ikke få 13.000 i beskæftigelse, som Cepos med henvisning til Dagpengekommissionen mener.
Dagpengekommissionens litteraturstudie viste, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at beskæftigede i højere grad vil søge mod ledighed, hvis dagpengene øges. Denne »tilgangseffekt«, der udgør knap halvdelen af den stigning i beskæftigelsen, som Cepos og andre regner med, savner dokumentation. Regnemodellerne er misvisende.
Man kommer ikke så langt med pisk og stramninger, som Cepos og andre tror. De såkaldte førstegenerationsreformer er ikke så effektive, som vi troede for ti og 20 år siden. Selv tilbagetrækningsaftalen, som øgede pensions- og efterlønsalderen, har ikke haft nær så stor en effekt på beskæftigelsen, som man beregnede i 2011. Det har vi Det Økonomiske Råds ord for.
Selvom der er en effekt af lavere ydelser, er effekten ofte langt mindre, end modellerne viser. Det så vi også med kontanthjælpsloftet, som Ydelseskommissionen heldigvis foreslår afskaffet. Til gengæld øger de lavere ydelser uligheden.
Der er betydeligt mere at hente ved at øge produktiviteten end ved lavere ydelser og arbejdsudbudsreformer, hvis vi skal øge beskæftigelsen permanent. Det afgørende i de kommende år er at få flere unge til at tage en uddannelse og øge beskæftigelsen blandt indvandrere med ikkevestlig baggrund.
Det vil ikke alene øge beskæftigelsen, men også ligheden.
Bragt i Berlingske d. 11.8.2021