fbpx

Løkkes ledestjerner trækker Danmark i den forkerte retning

Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 13. august 2015

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i weekenden fire pejlemærker, som regeringen Løkke II vil måles på. I et stort anlagt interview fremhævede Løkke de punkter, regeringen vil bruge som sigtepunkter i regeringstiden: færre på offentlig forsørgelse, flere private arbejdspladser, bedre kernevelfærd samt færre asylansøgere.

Gratis omgang
Løkkes ambitioner om mere vækst og privat jobskabelse kan for det første vise sig at være en gratis omgang. Danmark er så småt på vej ud af krisen og ind i et opsving. Derfor vil der med størst sandsynlighed kommer mere vækst og flere arbejdspladser uden regeringens indblanding.

Det, der derimod ikke er nogen automatik omkring, er omfanget af det opsving, der så småt er startet, og som vi må forvente fortsætter. Udfordringen ligger bl.a. i at sørge for, at den danske arbejdsstyrke passer til de job, der er mulighed for at skabe her i landet.

I forhold til at imødekomme flaskehalsproblemer er det afgørende spørgsmål nemlig ikke, om vi har nok hænder til rådighed, men snarere om vi har de rette hænder, og om de har de rette kompetencer.

Der er brug for, at vi sætter mere målrettet ind med opkvalificering og efteruddannelse.

Der er et kæmpe potentiale i at opkvalificere ledige og ufaglærte. Vi skal sikre, at der er det rette match mellem de kompetencer, der efterspørges, og dem, der er til rådighed. Det er forudsætningen for, at opsvinget kan omsættes i flere gode job i Danmark.

Tyndt fokus på jobskabelse
Men derudover er Lars Løkkes ensidige fokus på privat jobskabelse en tynd udgave af målsætningen om fuld beskæftigelse.

Gennem de sidste snart 100 år har skiftende regeringer haft som ambition at skabe fuld beskæftigelse. Det har været i en erkendelse af, at arbejde er afgørende for folks livsmuligheder, og at en af statens vigtigste opgaver derfor er at sikre, at så mange som muligt i den arbejdsdygtige alder – eller i det mindste alle dem, der gerne vil – har et arbejde.

Det er derfor mindre ambitiøst, når den nuværende regering ikke vil tage ansvaret om fuld beskæftigelse på sig, men udelukkende vil måles på en stigning i den private jobskabelse. Målsætningen om privat jobskabelse kan således godt nås, samtidig med at der er stigende arbejdsløshed og en faldende beskæftigelsesgrad (selvom det naturligvis ikke er det mest sandsynlige scenarie).

‘Kernevelfærd’ er newspeak
Ud over vækst og flere private arbejdspladser lover Løkke desuden det, han kalder en ’forbedret kernevelfærd’, herunder et bedre sundhedsvæsen og flere eller bedre tilbud til de ældre.

Løkkes løfter om ’kernevelfærd’ kan lyde besnærende. Men i virkeligheden er det en form for ’newspeak’ eller dække over, at der er dele af velfærdsydelserne, som man gerne vil udbygge, mens der er andre, man vil svække. Det er de ydelser, der udgør det sociale sikkerhedsnet, som der er udsigt til en svækkelse af.

Den forbedrede kernevelfærd vil meget vel komme middelklassen til gode. Det er dem, der efterspørger bedre sundhedsydelser og lignende, og som Løkke gerne vil tækkes. Til gengæld vil den kommende kontanthjælpsreform slække på den økonomiske og sociale sikkerhed for de svageste i samfundet, ligesom dagpengereformen meget vel kan få samme profil.

Det er en klar nedprioritering af de grupper i samfundet, som har allermest brug for velfærdssamfundet, fordi de står uden job i en kortere eller længere periode.

Hvis Løkke var alvorlig om sine ambitioner i forhold til opsvinget, ville han satse på kompetenceudvikling og et uddannelsesmæssigt løft af arbejdsstyrken. Og hvis han ville sikre, at fremtidens velfærdssamfund svarer til de udfordringer, vi står overfor, ville han gå efter at styrke det sociale sikkerhedsnet, vi alle kan have brug for at blive grebet af.

Men desværre er intet af det en del af Løkkes ledestjerner.

FORFATTER(E)

Kristian Weise

DEL INDLÆG: