Indlægget blev bragt i Politiken den 7. oktober 2015
I en ny rapport fra World Economic Forum ligger Danmark kun nummer 26 ud af 30 højtudviklede lande, når man ser på andelen af elever med en svag socioøkonomisk baggrund, der er blandt de bedste i skolen.
Det er altså alt for svært for de dårligst stillede at bryde den sociale arv. Hvis hverken mor eller far kan hjælpe med lektierne, står man som elev i folkeskolen rigtig dårligt. Der er for langt mellem dem, der får hjælp hjemme, og dem, der ikke gør.
Og her er vi sammenlignet med en række andre højtudviklede lande simpelthen ikke gode nok til at få de dårligst stillede med.
Vores manglende evne til at løfte de svageste viser sig blandt andet ved, at den dårligst stillede femtedel kun kan 78 pct. af, hvad de stærkeste elever kan.
Den store forskel og vor manglende evne til at løfte de svageste er årsagen til, at knap 1/6 af eleverne kommer ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er en stor gruppe elever, der tabes, og det det må vi som samfund tage ansvar for.
Hvis hverken mor eller far kan hjælpe med lektierne, står man som elev i folkeskolen rigtig dårligt
Både af interesse for den enkelte men også af samfundsøkonomisk interesse.
De, der tabes i folkeskolen, står langt svagere, når de skal ud på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelsessystemet. Og virkeligheden er, at vi i Danmark ikke i fremtiden har arbejde til uuddannede.
Løsningen er det modsatte af, hvad regeringen gør lige nu.
Vi skal investere i vores børn, ikke spare. For alt tyder på, at der er store både menneskelige og økonomiske gevinster at hente, hvis man forebygger og fastholder flere børn inden for normale rammer. En tidlig indsats for et udsat barn har stor effekt for både barnet og samfundet som helhed.
Vi skal i Danmark blive bedre til at løfte dem, der ikke får hjælp hjemme.
Det er nødvendigt at have mere fokus på de børn, der har en svag socioøkonomisk baggrund, inden de starter i skole, så de får de bedst mulige forudsætninger for at lære. Og mens de er i skole, så vi sikrer, at de forløser deres potentiale. Hermed øger vi talentmassen og dermed også potentialet for innovation og udvikling. Vi skal ikke lede efter skyld, men blive bedre og ikke være bange for lade os inspirere de lande, der gør det bedre end os, når det kommer til den sociale mobilitet.
