Virksomheder verden over har gennem de seneste årtier skullet betale mindre og mindre i skat. Mange af verdens lande har nemlig konkurreret mod hinanden om virksomhedernes gunst ved at tilbyde den laveste selskabsskat.
Danmark har også deltaget i denne konkurrence og forsøgt at gøre sig lækker for virksomhederne. Siden 1989 er den danske selskabsskat blevet skruet ned fra 50 pct. til 22 pct.
Den seneste reduktion var ifølge daværende finansminister Bjarne Corydon “udtryk for selvforsvar mod at flere lande allerede har eller vil sænke selskabsskatten for at tiltrække investeringer og arbejdspladser”.
Trods vores gentagne forsøg på selvforsvar, så får vi tæsk i den internationale skattekonkurrence. Ræset mod bunden er fortsat ufortrødent, og den danske stat går hvert år glip af milliarder af kroner, fordi virksomheder flytter deres overskud til skattely-lande.
Løsningen er ikke, at vi halser efter de andre og skruer selskabsskatten endnu længere ned. Det er en kamp, hvor der er langt flere tabere end vindere.
Der er behov for internationale regler, hvis vi skal sætte en bundprop i. I hvert fald, hvis du spørger de danske virksomheder.
I en ny undersøgelse har vi undersøgt holdningen til selskabsskatten blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Hele 8 ud af 10 (81 pct.) af virksomhedslederne er enten helt eller delvist enige i, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU.
Billedet er meget klart. Der er bred opbakning til forslaget på tværs af både små og store virksomheder og på tværs af både lokale og internationale virksomheder.
Der er for nyligt taget et stort skridt på vejen mod bedre samarbejde om beskatning af selskaber. I oktober 2021 aftalte 137 lande i OECD, at skatten for de allerstørste multinationale selskaber skal være på mindst 15 pct. Det er et vigtigt skridt, men vi er stadig meget langt fra målet.
Blandt andet er implementeringen af aftalen i EU foreløbig blevet blokeret, da alle lande har vetoret. Vi risikerer, at den i forvejen lidt tynde kop te bliver udvandet endnu mere, før man får skattely-landene i EU til at sluge den.
Også i Danmark er der delte holdninger til, om der skal indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Flere af de store erhvervsorganisationer har været skeptiske. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har tidligere været arge modstandere, men har været mere vævende siden OECD-aftalen i efteråret.
Spørger man virksomhederne selv, er meldingen dog meget klar, som vores undersøgelse viser. Erhvervsorganisationerne bør lytte til deres medlemmer og melde sig helhjertet ind i kampen for en ambitiøs aftale i EU.
En bundgrænse for selskabsskatten er dog ikke nok i sig selv. Skattelylande har mange tricks i ærmet til, hvordan man smyge sig under en bundgrænse – allerede i dag er der eksempler på lande, der laver særaftaler med skatterabatter til bestemte virksomheder.
Derfor er det helt afgørende, at man sammen med bundgrænsen aftaler klare regler for, hvad der regnes med i skattegrundlaget og sikrer sig mod andre smuthuller.
Kampen er derfor langt fra ovre. Danmark mister milliarder af skattekroner til skattely hvert år, og derfor er det klart i Danmarks interesse at få stoppet lækagen med en bundprop.
Ved siden af de politiske forhandlinger ad de formelle kanaler i EU, bør den danske fagbevægelse såvel som de danske erhvervsorganisationer også bidrage til at presse på for en ambitiøs aftale.
Vi kan være sikre på, at der nok skal være stærke kræfter, der kæmper for det modsatte.
Bragt i Finans 2. juni 2022
