Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten Finans den 20. april 2016
Hvor upopulært det end er at nævne, så er vores økonomi stadig i krise. Det viser de lave væksttal tydeligt.
Den Internationale Valutafond (IMF) var for nylig ude med en nedskrivning af deres forventninger til verdensøkonomien i 2016. IMF forventer nu en global BNP-vækst på 3,2 pct. mod 3,4 pct., som forventningen ellers lød på tidligere. Sådanne nedskrivninger er blevet en tilbagevendende begivenhed. Også forventningerne til dansk økonomi måtte nedskrives.
De seneste godt fem år har nationalbankernes pengepolitik været det yndende middel til at få gang i væksten. Renterne er blevet sænket så meget, at vi nu har negative renter i ECB og i nationalbankerne i Danmark, Sverige, Schweiz og Japan.
Formålet med de negative renter er at stimulere den økonomiske vækst ved at tilskynde til at låne og investere samt at sikre, at vi ikke får deflation, dvs. faldende priser. Problemet er bare, at det er usikkert, hvad effekten af negative renter er. Og at der er store risici forbundet med dem.
For det første kan vi se, at det hidtil ikke har virket. De private investeringer, som de lave renter skulle stimulere, er fortsat aftagende. Selv under de bedste omstændigheder, og ikke mindst jo tættere renten kommer på nul, har pengepolitik kun begrænsede effekter i forhold til at genrejse en skrantende økonomi.
For det andet kan fortsat lave elle negative renter lede til nye aktivbobler, som eksempelvis overvurderede priser på aktier, boliger eller andre investeringsobjekter. Det kan give prisfald, bristede bobler og ustabilitet på de finansielle markeder og i økonomien.
For det tredje kan negative renter, paradoksalt nok, ende med at underminere den samlede efterspørgsel. Det sker hvis alle dem, der sparer op til pension og andet, frygter, at de kun vil få et meget begrænset afkast på deres opsparing, og dermed lægger endnu flere penge til side til opsparing.
Det er det stik modsatte af, hvad der er brug for for at få gang i væksten. Manglende efterspørgsel er nemlig kernen i den krise af lavvækst, vi har været fanget i i mere end et halvt årti.
Det står klart for de fleste. Øverste chef i Jyske Bank, Anders Dam, udtalte således i weekenden, at vi er i en situation med overudbud af alt fra mælk til penge og olie. Det, der mangler, er efterspørgsel fra private og virksomheder, påpeger han.
Der er ikke noget vidundermiddel til at genoprette den tillid og risikolyst, der skal til for at efterspørgslen stiger. Men det er tydeligt, at vi ikke kun kan forlige os på nationalbankerne og de lave renter. Politikerne må endnu engang have fat i den finanspolitiske værktøjskasse.