Indlægget blev bragt på Netavisen Pio den 23. oktober 2017
I løbet af de seneste årtier er værdien af dagpenge, det der hedder deres kompensationsgrad, faldet med en femtedel. Dagpengesystemet er altså blevet 20 procent ringere på 20 år, som vi har vist i en Cevea-analyse. Og udviklingen fortsætter. For med skattereformen i 2012 vedtog et bredt politisk flertal en løbende beskæring af dagpengesatsen frem mod 2023.
Forringelserne af det solidariske dagpengesystem bør bekymre alle, der kan se fordelene ved det den danske arbejdsmarkedsmodel.
Ingen fleksibilitet uden sikkerhed
Flexicurity-modellen har udmærket Danmark internationalt. Ifølge Eurostat er Danmark det land i EU, der er bedst til at få arbejdsløse hurtigt i job, og selvom de danske sociale ydelser ligger højt internationalt set, er den danske beskæftigelsesfrekvens i top.
Økonomisk sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed er nøglen til den hæderkronede arbejdsmarkedsfleksibilitet. Virksomhederne kan hyre og fyre uden at de lønmodtagere, der er medlem af en A-kasse risikerer at gå fra hus og hjem. Det giver social tryghed, virker økonomisk stabiliserende, og skaber incitament til såvel at ansætte som at tage job – win-win for både stat, virksomheder og arbejdstagere.
Men hvis dagpengeniveauet fortsætter med at falde, ophører modellen med at være gensidigt fordelagtig – og så smuldrer tilslutningen til den danske model.
Dagpenge er en kollektiv forsikring, der skal være attraktiv
Problemet er, at værdien af dagpengene kan blive så lav, at det ikke længere er en tilstrækkelig erstatning for lønindkomsten for de lønmodtagere, der står uden job i en periode.
Så er der mange, der enten helt vil droppe forsikringen mod arbejdsløshed, og stå med håret i postkassen, hvis de bliver arbejdsløse. Eller søge alternativer i form af private lønsikringer, der kommer ’ovenpå’ dagpengene.
Kilde: Danmarks Statistik, Luxembourg Income Suirvey og Finansministeriet
Lønsikring er ikke et gangbart alternativ til et stærkt dagpengesystem. For de private lønsikringer skævvrider lønmodtagernes stilling: Jo større risiko, der er for arbejdsløshed, desto dyrere er den private lønforsikring. Selv når de forhandles og udbydes af fagforeninger er det åbenlyst, at de lønmodtagere, der har det mest usikre arbejdsliv, skal betale mest for den ekstra lønsikring.
Statsministeren har ret: Trygge mennesker tør…
Det særlige ved dagpengesystemet er, at det både er et forsikringssystem og en kollektiv ordning. Det betyder på den ene side, at det ikke er almisser, der uddeles. De dagpengesikrede betaler et bidrag til forsikringen hver måned. Derfor skal den også være attraktiv. På den anden side, er det samtidig et kollektivt system. Statens finansiering af forskellen mellem medlemsbidrag og udbetaling af dagpenge, når der er høj arbejdsløshed, er med til at sikre, at systemet ikke straffer dem, der har mest brug for det.
Vi har meget at tabe hvis vi giver slip på flexicurity-modellen og de iøjnefaldende fordele, som modellen har givet os. Hvad vi skulle have at vinde ved det er langt mere usikkert.
Det er svært at sætte tal på gevinsten ved tryghed – også den tryghed, som et stærkt socialt sikkerhedsnet giver. Men som både LO’s formand og Statsministeren har sagt det, så er det klart at trygge mennesker tør. De tør skifte job eller branche, prioritere efteruddannelse og sågar komme med gode ideer til chefen.
De besparelser, der ligger i forringelsen af dagpengesystemet, kan således vise sig meget dyrt købte.
