Med ansættelsen af fem økonomiske rådgivere i Statsministeriet får S-regeringen tiltrængte muskler over for et Finansministerium, der med sine regnemodeller har gjort det næsten umuligt at føre progressiv politik.
Det er stadig sådan, at investeringer i velfærd bliver opfattet som en udgift for samfundet, mens næsten enhver tænkelig skattesænkning er en gevinst.
Vores finanspolitik er stadig bundet af budgetloven, der får al snak om ekspansiv finanspolitik til at lyde som en joke. Balance i 2030 gennem højere arbejdsudbud er fortsat den hellige gral i den økonomiske politik. Ingen af de samfundsudfordringer, vi står over for, kan løses under den nuværende økonomiske tænkning.
Her er de tre vigtigste opgaver for statsministerens nye økonomiske stjernehold.
For det første: Hver gang de borgerlige kræver flere arbejdsudbudsreformer, fører det altid lavere sociale ydelser, skattesænkninger til de rigeste og pres på de laveste lønninger med sig. Det betyder ikke, at S-regeringen skal være ligeglad med, hvor meget arbejdskraft vi har til rådighed. Men Danmark blev ikke bygget på lav skat og lave lønninger.
S-regeringen skal insistere på, at arbejdsudbud i stedet skal handle om, hvilken arbejdskraft vi har til rådighed. Det kræver uddannelse, uddannelse, uddannelse, som Tony Blair formulerede det. Det må føre til et tiltrængt opgør med 20 års forfejlet beskæftigelsespolitik bygget på mistillid og pipfuglekurser – samt til flere investeringer i vores børn og unge, så vi igen kan sætte skub i den sociale mobilitet. Og så skal vi genskabe det sociale sikkerhedsnet, fordi trygge mennesker tør.
Alt det ved regeringen formentlig godt – opgaven for Frederiksens økonomiske eksperter bliver at udfordre de regnemodeller, der konsekvent underkender værdien af at investere i mennesker.
For det andet skal vi have skiftet dieselmotoren i økonomien ud med grøn energi. Det er ikke en let opgave for en progressiv regering, fordi den grønne økonomi også skal være en mere socialt retfærdig økonomi. Men det er ikke en umulig opgave.
Derfor går investeringer i mennesker og investeringer i klima hånd i hånd. Danmark lider af statsgældsfobi. Vi har overskud på betalingsbalancen. Coronakrisen har skabt ledige hænder. Og renten er lav. Regeringen vurderer, at det vil koste mellem 16 og 24 mia. kr. årligt at nå 70 pct.-målsætningen i 2030.
Lad os nu finansiere den grønne omstilling med mere statsgæld, så valget ikke står mellem velfærd og klima. Selv med coronakrisen er vi ikke i nærheden af at nå EU’s gældslofter.
Endelig – for det tredje – skal der konkret politik på bordet for at bekæmpe den stigende ulighed. Det handler om skat, banker og boligmarkedet. Når Frederiksen taler om den syge kapitalisme, så skylder hun at starte herhjemme.
Bankernes udbytte er højere i dag end før finanskrisen. De risikofyldte investeringer fylder stadig i bankforretningerne. Der optages flere og større afdragsfrie lån. Resultatet er boligpriser, der stikker af fra de almindelige lønninger – hvor sygeplejersken bliver afhængig af den afdragsfrie gældsfælde. Det har coronakrisen ikke ændret på. Markedsmekanismerne betyder, at hver gang vi gør det lettere at låne, så stiger priserne endnu mere. Det, der driver uligheden herhjemme mest lige nu, er den ulige fordeling af boligformuen. Hvem har råd til et parcelhus til 4 mio. kr., to børn og en eldreven Berlingo med en pædagog- og en lærerløn? Næppe særlig mange. Den socialdemokratiske drøm om, at middelklassen også skal have råd til et parcelhus er en illusion i de største byer. Afskaf derfor rentefradraget. Begræns markedet for afdragsfrie lån. Ophæv boligskattestoppet, eller beskat fortjenesten på boligsalg. Der er rigeligt med værktøjer i værktøjskassen.
Vælgerne stillede Socialdemokratiet over for to store opgaver ved det sidste valg: at sikre velfærden og udvikle vores velfærdssamfund. Skal det lykkes, skal regeringen tage et tiltrængt opgør med de økonomiske dogmer, der har øget uligheden, forhindret os i at udvikle velfærdssamfundet og investere i vores klima. Det må være topprioriteten for statsministerens nye økonomiske stjernehold.
Bragt i Politiken d. 19/10/20
