fbpx

Øget privatisering vil føre til mere, ikke mindre bureaukrati

Mette Frederiksen og regeringen vil skære tre milliarder af den offentlige administration hen mod 2030 for at få råd til bedre løn- og arbejdsvilkår for nogle af de offentligt ansatte i velfærdssektorerne. Det fremgår af et interview, som Berlingske bragte for nyligt.

Og et af de steder, regeringen ønsker at hente penge, er ved at spare på tilsyn med de offentlige opgaver. Ved første øjekast kan det lyde fornuftigt. Der er næppe nogen, der svarer ”ja” til spørgsmålet ”skal vi give sygeplejerskerne mindre tid til patienterne, så de får tid og fred til at sidde og lave mørkegrå tabeller i Excel?”

Vi er enige i, at mindre kontrol og mere tillid til offentligt ansatte er en god idé, når kommunen er arbejdsgiver og ledelsen kan ændres, hvis den ikke virker.

Men kæden hopper af, når planerne om at luge ud i milliardudgifterne til dokumentationskrav og kontrol falder sammen med regeringens ambition om at øge udliciteringen af offentlige opgaver, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Hvis øget privatisering og konkurrenceudsættelse skal virke, kræver det et stort administrativt apparat. Bureaukratiet skal udforme kontrakter, føre tilsyn og kontrol med de private aktører og følge op på, om man får det, man har betalt for. Og hvis ikke, skal kommunen sanktionere det private firma. Alt skal stå i kontrakten, og man skal have styr på detaljen. Det er tungt, og det koster.

Når man først har lavet en kontrakt med et privat firma, er den bindende. Det er ikke en styring, der bygger på tillid og ”frisættelse”, men på præcise krav, klare regler og tæt kontrol.

Allerede i dag er udlicitering en udfordring for kommunerne. Mange finder det svært at lave en præcis kontrakt, og endnu flere mener, at det er svært at finde tid og ressourcer til at følge op på kontrakterne og kontrollere, at man får det, man har betalt for. Det viser en undersøgelse blandt centralt placerede ansatte i kommunernes udbuds- og indkøbsafdelinger lavet af Tænketanken Cevea for et års tid siden.

De, der arbejder med udlicitering, vurderer, at der er brug for mere tid til kontrol og flere administrative ressourcer, hvis der skal fuldstændig styr på udliciteringen. Altså mere, og ikke mindre bureaukrati.

Udlicitering og kontraktstyring er ikke vejen, hvis regeringen ønsker besparelser i milliardklassen på mindre regulering, tilsyn og kontrol.

Bragt i Berlingske 29. marts 2023.

FORFATTER(E)

Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413
Karl Murray Mikkelsen

DEL INDLÆG: