Indlægget blev bragt på Avisen.dk den 17. juni 2015
Blandt kerneinitiativerne, vi kan se frem til med en blå regering, er nulvækst, sænkede sociale ydelser, et kontanthjælpsloft, mere udenlandsk arbejdskraft, lavere skat på arbejde, øget privatisering, beskæring af fradrag for fagforeningskontingenter og et fravær af initiativer mod social dumping.
Venstre vil ikke sige meget om deres nulvækst. Det skyldes måske, at beregninger viser, at vi med nulvæksten mister mere end 25.000 offentlige stillinger. Det vil resultere i velfærdsforringelser, som især vil ramme områder som daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Samtidig vil Venstre skæres dybt i kontanthjælp og andre overførselsydelser.
Venstres mantra er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Den virkelige effekt af at skære i ydelserne er dog, at lønningerne for ufaglærte og lavtlønnede primært vil falde – og dermed vil afstanden mellem ydelser og løn igen være, som den er i dag.
Oven i det kan vi lægge effekten af, at konkurrencen om netop de lavtlønnede job vil blive øget, når Venstre vil gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til landet. Ifølge deres politiske visioner skal jobs med en årlig løn på ned til 215.000 kr. kunne udløse adgang til Danmark.
Dermed inviterer Venstre yderligere 600 millioner mennesker til at konkurrere om de ca. 957.000 jobs det nye lønniveau vil åbne op for.
Venstres begrundelse for at åbne ordningen yderligere op er godt nok, at det skal gøre det muligt at skaffe den specialiserede arbejdskraft industrien ”råber på.” Sandheden er dog, at de industrioperatører, specialiserede teknikere og ingeniører, vi måske kommer til at mangle, alle får mere end de 375.000 kr. i lønningsposen, som indtil nu har været adgangskravet for at arbejde i Danmark for folk udenfor EU.
De stillinger, der vil blive konkurrenceudsat er i stedet manuelle og operationelle servicejobs. Og det er de job, der vil blive ramt hårdest på lønnen pga. effekten af det ny kontanthjælpsloft. Forvent en timeløn på omkring 75 kr., når effekten har sat sig igennem.Det vil være en ulempe for de mange, men muligvis en fordel for de få. Ikke mindst de bedre stillede, der med blå blok i front får mest ud af de forventede nedsættelser af skatten.
Resultatet vil være et arbejdsmarked delt i to, hvor de dygtigste faglærte og akademikerne har mere, mens de lavtlønnede i næsten alle serviceerhverv har mindre.
Det kan føre til yderligere pres på de offentlige institutioner – på vores fælles sundhed, daginstitutionerne, skolerne og ældreplejen.
Men den halvdel af danskerne, der har råd, kan jo med Venstre ved roret bare vælge de private velfærdstilbud, private institutioner, privatskoler og privathospitaler, for derigennem at sikre sig selv og egne børn et godt liv og en god fremtid.
Den anden halvdel tja, de står så i trædemøllen af lavtlønsjobs og med adgang til en offentlig velfærd, der bliver udhulet lidt mere for hvert år, der går. De vil ikke have råd til at bo i de store byer, hvor ejendomspriserne allerede er steget til himmels uden at få provinsen med.
Så den bedre halvdel vil måske slet ikke se opdelingen af Danmark ske. Lige med det samme i hvert fald.
For selv rigdom kan være dyrt købt, hvis prisen er faldende tillid, øget kriminalitet og manglende vækst. Det har man erkendt i store dele af verden.
Så mens vi i Danmark hører højrefløjen tale om en ulighed, der godt må blive større, taler man i udlandet om en ulighed, der er blevet for stor og som skal bringes ned. Fordi prisen for at kunne få pudset skoene billigt har vist sig for høj for det samfund, de har fået.
Det kan også vise sig at blive tilfældet med Venstre og Løkkes discount-Danmark.
