fbpx

Praktikpladskrise: Støt virksomheder, der tager ansvar

Indlægget blev bragt på A4arbejdsliv.dk 20. maj 2020

I perioden 12. marts til 29. april faldt antallet af elever, der fik en læreplads, med over 80 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, hvis man ser på 35 erhverv. Værst står det til blandt eleverne inden for hotel-, restaurant- og turistfagene, hvor faldet var over 90 pct.

Det er dystre tal.

På erhvervsuddannelserne står 14.500 elever til at færdiggøre deres grundforløb til sommer. De skal også ud og finde praktikpladser hos virksomheder, som er stoppet med at tilbyde dem. Læg dertil de elever, som lige nu er i virksomhedspraktik, men på en kort aftale, som muligvis ikke bliver forlænget. De kan ende med at stå i samme håbløse situation.

Det vil medføre et meget stort pres på skolernes praktikcentre, som ikke har rammerne til at kunne tilbyde uddannelsesforløb for så mange elever. Det er især problematisk for de mange elever, som går på en erhvervsuddannelse, hvor skolepraktik slet ikke er en mulighed.

Der er behov for øjeblikkelig handling, hvis ikke vi skal tabe en hel generation faglærte på gulvet. Det bedste værktøj her og nu er at give en økonomisk håndsrækning til de virksomheder, som har lærlinge, og samtidig styrke virksomhedernes incitament til at ansætte flere.

Målret frigivne AUB-midler

Mange politikere har fået øje på midlerne i den såkaldte AUB-ordning, som alle virksomheder indbetaler til, og som giver tilskud til de virksomheder, der opretter lære- og praktikpladser.

Først foreslog den samlede opposition at suspendere indbetalingen til ordningen for resten af året, og senest åbnede finansminister Nicolai Wammen op for at tilbagebetale en del af midlerne til virksomhederne.

Baggrunden for forslagene er, at der i en årrække har været en ubalance mellem ind- og udbetalingerne til ordningen, hvilket har resulteret i en ophobning af ubrugte midler svarende til 4,5 mia. kr.

Der er al mulig god grund til ikke at overopkræve penge fra virksomhederne, men det er samtidig værd at huske på, at ophobningen af AUB-midler især skyldes, at virksomhederne i for mange år har taget alt for få lærlinge.

AUB-ordningen fungerer sådan, at hver virksomhed indbetaler et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder – jo højere beskæftigelse, jo flere indbetalinger. Virksomhederne får derefter penge fra AUB-ordningen pr. lærling, de har ansat. Tager en virksomhed mange lærlinge, går den i plus. Tager virksomheden få eller ingen lærlinge, betaler den.

Når virksomhederne opretter for få praktikpladeser, opstår der en ubalance mellem ud- og indbetalinger. Derfor hober midlerne sig op.

Spørgsmålet er så, om en suspendering af indbetalingerne eller en direkte tilbagebetaling af indbetalte AUB-midler er det rigtige svar? Det virker mildest talt uhensigtsmæssigt at tømme kassen uden at sikre sig, at pengene går til de virksomheder, der nu og i fremtiden opretter de praktikpladser, vi har så stærkt brug for.

Politikerne bør målrette midlerne i AUB-ordningen til de virksomheder, som rent faktisk bidrager til at sikre lære- og praktikpladser. Derfor bør man i stedet give ekstra økonomiske tilskud til arbejdsgivere, som har lærlinge og tager flere i den kommende tid.

Her er to bud på, hvordan det kan gøres.

For det første kan man øge lønrefusionssatsen til 100 pct. Det vil fuldt ud finansiere arbejdsgivernes udgifter til løn til lærlingene under skoleophold. Man kan desuden øge befordringstilskuddet til 100 pct., og så vil alle omkostningerne være dækket.

For det andet kan man midlertidigt indføre en kontant bonus til de virksomheder, som indgår en aftale med en ny elev. Hvis store dele af lønnen til lærlinge dækkes, vil det skabe et stærkt incitament for virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. Under finanskrisen indførte man en lignende bonusordning, og antallet af praktikpladser steg væsentligt umiddelbart efter.

Det er således en god idé at kanalisere AUB-midlerne ud i virksomhederne, men det bør ikke ske uden modkrav. Midlerne skal bruges klogt, og efter hensigten, og derfor bør de gå til at belønne de virksomheder, som løfter et lærlingeansvar. Også i en krisetid.

FORFATTER(E)

Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

DEL INDLÆG: