PROGRESSIV ARVESKAT: Klog og retfærdig finansiering af vores samfund

Den borgerlige fløjs traditionelle argumenter, om at højere skat vil mindske arbejdsudbuddet, holder ikke, når vi taler om arveskat. Det viser tal fra DØRS og Skatteministeriet. Arveskat får ikke folk til at arbejde mindre. Faktisk er der endda en del, der tyder på, at arveskatten øger arbejdsudbuddet.

Hvad ville du gøre, hvis der tikkede to-tre millioner kroner ind på kontoen? Arbejde mere, mindre eller uændret? Hvis man er 55-60 år gammel, er det ikke utænkeligt, at en pludseligt forhøjet formue på grund af arv ville få nogle mennesker til at arbejde mindre, fordi de nu har råd til det. Altså en slags hængekøjeeffekt. Arveskatten betyder, at det bliver lidt mindre attraktivt at slænge sig i hængekøjen, fordi de arvede formuer bliver mindre. Det peger OECD også på i en nylig rapport.

Spørgsmålet er derfor ikke, om arveskatten er en god idé. Spørgsmålet er snarere, om den skal indrettes på en anden og bedre måde, som er med til at styrke ligheden og beskæftigelsen på samme tid.

Ifølge AE-Rådet havner arv i høj grad hos dem med de højeste indkomster og formuer. Anerkender man, at penge er en direkte vej til muligheder i livet, såsom boligkøb, ferier mv., så reducerer arv den sociale mobilitet, og privilegier nedarves mellem generationer. I den nye OECD-rapport konkluderer man, at arveskat målrettet især store formueoverførsler » … kan være et vigtigt redskab til at øge lige muligheder og reducere koncentrationen af formuer.« Det gælder især i lande, hvor skatten på kapitalindkomst og formue er lav. Som bekendt er der slet ikke nogen formueskat i Danmark.

Progressiv arveskat

Når nogle mennesker arver to millioner kroner, mens andre kun arver et gammelt, falmet familiebillede, er det helt indiskutabelt udtryk for ulige muligheder, som man ikke selv har haft indflydelse på.

Lande som Finland og Holland har progressiv arveskat. Det betyder, at jo større beløb man arver, des højere er skatten. Sådan skal vi også indrette os i Danmark. Vi kunne for eksempel hæve boafgiften til 30 procent for beløb over 750.000 kroner og 35 procent for beløb på mere end 1,5 millioner kroner. Forhøjelsen kunne kombineres med at sænke skatten på arbejde ved for eksempel at hæve beskæftigelsesfradraget eller sænke bundskatten.

Da arveskatten både er fair og klog, vil det faktisk være fornuftigt at sætte arveskatten op. Ifølge finansloven vil arveafgiften (inkl. gaveafgift) indbringe cirka fem milliarder kroner i 2021. Hvis man ved at indføre en progressiv boafgift eksempelvis fordoblede dette beløb til ti milliarder kroner, vil man kunne bruge de ekstra penge på at lette bundskatten med cirka 0,5 procent. Det vil komme stort set alle til gode og desuden øge arbejdsudbuddet med cirka 1.500 fuldtidspersoner. Vi kunne også bruge pengene på bedre velfærd.

Bragt i Berlingske, 4/5 – 2021

FORFATTER(E)

Ask Lund Jakobsen
Alexander Grandt Petersen
41400033
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG MED TEMAET Ulighed
SE ALLE
Ulighed
PROGRESSIV ARVESKAT: Klog og retfærdig finansiering af vores samfund
7. juni 2021