fbpx

Regeringens korstog mod fjernvarmen kan sende milliardregning til kunderne

Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten Finans den 26. december 2018

Bankerne står til at få en stor, forsinket julegave af regeringen den 1. januar. Når tilslutningspligten til landets fjernevarmsystemer ophæves, kan fjernvarmeselskabernes adgang til at optage billige, kommunegaranterede lån i kommunerne og regionernes kreditforening, KommuneKredit, nemlig ophøre.

Det vil drive fjernvarmeselskaberne ud i at optage dyrere lån på private markeder. Bankerne vil tjene fedt på at låne ud til fjernvarmen, og ekstraregningen kan kun havne et sted – hos varmekunderne.

I første omgang er der eksisterende lån for 25 mia. kr., der skal indfries. Det vil medføre væsentlige meromkostninger, fordi de skal lånefinansieres hos bankerne, der ikke kan tilbyde lige så gode finansieringsvilkår som Kommunekredit. Ifølge beregninger fra Kommunekredit og Dansk Fjernvarme vil ekstraregningen beløbe sig til mindst 3,5 til 4,5 mia. over hele løbetiden på de optagne lån i Kommunekredit, hvis de skal refinansieres med en rente, der er tættere på markedsvilkår.

De negative konsekvenser vil med al sandsynlighed have en markant geografisk slagside, fordi bankerne næppe vil finde fjernvarmeværkerne i de tyndt befolkede egne kreditværdige til så store lån.

Truslen mod den model, der sikrer dig og mig en billig opvarmning af eget hjem, kommer fra regeringens plan for implementering af sommerens energiaftale.

De danske kommuner har igennem årtier haft mulighed for at binde forbrugerne til de fælles fjernvarmenet, hvis det har været nødvendigt for at sikre kundegrundlaget for de meget store investeringer, som etablering, udbygning og grøn omstilling af fjernvarmenetværket kræver.

Denne type af kollektive løsninger er fundamentet for, at de kommunale fjernvarmeselskaber kan levere den laveste varmepris i Norden, når man fratrækker skatter og afgifter. Samt at 60 pct. af fjernvarmen i dag er baseret på grøn energi, og at fjernvarmesektoren er den sektor, der har reduceret sine CO2-udledninger mest siden årtusindeskiftet.

Men VLAK-regeringen er angiveligt ikke meget for kollektive løsninger. Den stiller spørgsmål ved, om varmeforsyning er en offentlig opgave. Hvis svaret er nej, vil Kommunekredit ikke længere kunne yde lån til de lavest mulige omkostninger.

Regeringens officielle motivation for at ophæve tilslutningspligten er, at varmekunderne også i fremtiden skal kunne få grøn og billig varme. Det er svært at se, hvordan det skal blive udfaldet af et arrangeret ægteskab mellem varmekunderne og bankerne, der skal tjene penge på, at du og jeg kan varme vores huse op.

FORFATTER(E)

Kristian Weise

DEL INDLÆG: