fbpx
Vælg en side

Rotter på kontanthjælpsloftet

Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 8. oktober 2015

Debatten op til præsentationen af Venstres kontanthjælpsloft har tegnet et billede af, at kontanthjælpsmodtagere i Danmark nærmest bliver forgyldt. Dette er dog langtfra tilfældet.

Alligevel ønsker Venstre med deres kontanthjælpsloft at gøre det sværere for en masse mennesker at få enderne til at nå sammen. 

Kontanthjælpsloftet vil have vidtrækkende konsekvenser. Sænkes de sociale ydelser, vil de laveste lønninger følge med ned, sådan som Cevea tidligere har vist i analyser, og som de økonomiske vismænd også har fastslået. Lavere ydelser vil derfor føre til flere fattige familier, uanset om familierne rammes gennem lavere ydelser eller lavere løn.

Pisk er ikke vejen frem, når det kommer til at få flere ledige i arbejde – tværtimod. Det er jobskabelse og en særlig indsats over for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Og tro ikke på det, når Venstre gentager, at det ikke kan betale sig at arbejde. 

Det kan det. For alle. For er man først inde på arbejdsmarkedet, har man udsigt til stigende løn, en ordentlig pension og udvikling i kompetencer.

Derudover bliver man del af et fællesskab og får typisk styrket sin identitet og mening med livet. Danskerne vil gerne arbejde. Og selv de få, der ikke har en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, står op hver morgen og tager på arbejde.

Med Venstres kontanthjælpsloft klipper man et stort hul i det sociale sikkerhedsnet og lader frygten for fattigdom og marginalisering være drivkraften for folks deltagelse på arbejdsmarkedet.

De, der rammes, er familier, der i forvejen er udfordrede og ofte kæmper med andre sociale problemer end blot manglende job. De økonomiske vismænd har netop understreget, at kontanthjælpsloftet ikke vil øge sandsynligheden for, at flertallet af kontanthjælpsmodtagerne kommer i job. Det er kun de allermest arbejdsmarkedsparate, det kan have en betydning for. 

Derudover vil presset på de laveste lønninger få konsekvenser for de familier, hvor forældrene arbejder i lavtlønsbrancher. Det kan betyde, at forældrene skal arbejde til hidtil uset lave lønninger, som de ikke kan forsørge deres familie af. Eller at de skal tage flere timer, mere end en normal arbejdsuge, og dermed være væk fra deres børn.

Uanset om familierne rammes gennem lavere ydelser eller lavere løn, betaler børnene en pris. Lavere sociale ydelser og deraf lavere løn vil medføre flere fattige børn, der helt uforskyldt vokser op uden de samme muligheder som deres jævnaldrende og med en fremtid, der fra opvæksten er handikappet.

En rapport fra World Economic Forum viser, at Danmark er en af bundskraberne, når der måles på, hvor gode de enkelte lande hver især er til at inddrage de børn, der eksempelvis har forældre på kontanthjælp med en kort eller ingen uddannelse.

De udsatte børns forældre straffes nu yderligere. Det vil kun føre til øget ulighed, mindre social mobilitet og flere børn, der vokser op i fattigdom. Det er ikke den vej, vi skal gå. Vi skal i stedet holde fast i at give alle børn lige muligheder, uanset om deres forældre er på overførselsindkomst eller ej. 

Vi er et for lille land til at efterlade de mest udsatte. I de kommende år venter hård konkurrence fra ikke kun udlandet, men også fra den teknologiske udvikling. Vi kan derfor ikke tåle, at udsatte børn og unge, der i forvejen har det svært derhjemme, straffes yderligere og om muligt får endnu sværere ved at hæve sig og bryde den sociale arv, der tynger dem. 

En sænkelse af kontanthjælpen har en række ulemper. Kontanthjælpsloftet kan derfor ikke kun vurderes på, om det motiverer et par hundrede kontanthjælpsmodtagere – mindre end en halv procent af dem, der får kontanthjælp – til at tage et job, de ellers ikke ville have gjort. 

I sundhedssystemet undlader man at lave indgreb, hvis bivirkningerne af ens operation eller den ordinerede medicin overstiger deres positive effekter. Det bør man også gøre, når det kommer til politik. Og kontanthjælpsloftets bivirkninger vil i den grad overstige dets eventuelle positive sider.

FORFATTER(E)

Kristian Weise

DEL INDLÆG:

[addtoany]