Indlægget blev bragt i Berlingske den 22. maj 2015
I onsdags mødtes Ryanair og LO i Arbejdsretten. Det var startskuddet til den egentlige retssag, hvor Arbejdsretten skal afgøre, hvorvidt hovedkonflikten, som Flyvebranchens Personale Union (FPU) og Serviceforbundet har varslet mod Ryanair, er lovlig eller ej.
Sagen har fået massiv mediedækning hele ugen – og med god grund. Konflikten handler ikke blot om en enkelt sag mellem én virksomhed og en del af fagbevægelsen. Hvad, der sker i sagen om Ryanair, er afgørende for fremtidens danske arbejdsmarked.
Ryanairs indtog i Danmark kan få stor betydning for, hvordan vores arbejdsmarked kommer til at se ud i fremtiden. Fastholdes den danske model eller må den give efter for de frie markedskræfter fløjet ind via Ryanair.
Den danske arbejdsmarkedsmodel er berømt og bliver ofte positivt fremhævet i resten af verden. Det skyldes, at modellen sikrer fleksibilitet og stabilitet for alle arbejdsmarkedets parter. Lønmodtagerne finder tryghed i overenskomstsikrede vilkår, mens arbejdsgiverne kan trække på en arbejdskraft, der til stadighed udvikler sine kompetencer.
Krumtappen i det danske arbejdsmarked er de kollektive forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Her fastsættes detaljerne omkring løn, pension, arbejdstid, barsel, efteruddannelse og meget mere.
En dugfrisk måling viser, at danskerne ønsker at bevare den danske model på arbejdsmarkedet. I undersøgelsen foretaget af Analyse Danmark for tænketanken Cevea svarer næsten 8 ud af 10 danskere, at de synes det er vigtigere at bevare den danske model på arbejdsmarkedet end at ’fremme de frie markedskræfter’.
Kun 13 pct. af alle adspurgte mener, at det er vigtigere at fremme de frie markedskræfter end at bevare den danske arbejdsmarkedsmodel. 11 pct. ved ikke. Mens 77 pct. af alle adspurgte svarer, at de ser den danske model som vigtigere end de frie markedskræfter.
I undersøgelsen spørges der ind til respondenternes kendskab til den verserende konflikt mellem Ryanair og fagbevægelsen. Det giver mulighed for at kontrollere, om respondenternes holdning til den danske model påvirkes af deres kendskab til konflikten. Undersøgelsen viser, at den generelle opbakning til den danske model er uforandret, hvis vi kontrollerer for, om folk kender til konflikten mellem fagbevægelsen og Ryanair.
Blandt den gruppe af danskere, som siger, at de ikke har og ikke i fremtiden vil flyve med Ryanair, mener hele 89 pct., at den danske model er vigtigere end at fremme markedskræfterne. Undersøgelsen sender dermed et klart signal: Danskerne ønsker at bevare den danske model og det arbejdsmarked, vi kender i dag.
Det er dermed et ”nej tak” til den type arbejdsmarked, flyselskabet Ryanair ønsker at flyve ind til Danmark. Dvs. et arbejdsmarked, hvor blandt andet selvbetalt uddannelse, fyring uden varsel, et års prøvetid og ingen løn under sygdom er hverdag.
Uden overenskomst kan Ryanairs danske kabinepersonale ikke forvente at tjene mere end 15.000 kr. om måneden – før skat. For de penge skal de leje deres eget arbejdstøj, spare op så de kan klare et træk i lønnen de dage, de må melde sig syge. Derudover venter en bøde, hvis de siger op, så den skal der også spares op til.
Det er vilkår, der ikke nu eksisterer på det danske arbejdsmarked og en løn, som det er svært at leve for i Danmark.
Det er blandt andet vidnesbyrd fra nuværende og tidligere Ryanair ansatte, der har løfte sløret for, hvordan et fremtidigt arbejdsmarked kan se ud, hvis den danske model bliver sat ud af spil og arbejdsgivere som Ryanair uden dialog med medarbejderne kan fastsætte løn- og arbejdsvilkår.
Prædikatet social dumping er blevet sat på Ryanairs arbejdsforhold af adskillige parter på det danske arbejdsmarked, hvor både politikere, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer støtter op om den danske model.
Det har ind til videre ført til at flere danske kommuner, har forbudt deres ansatte, at flyve med Ryanair i arbejdsøjemed. En beslutning der ligger i forlængelse af 723 af landets nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer op til det seneste kommunalvalg skrev under på, at de ikke ville bruge skatteborgernes penge til at dumpe løn og arbejdsvilkår.
Ceveas undersøgelsesresultater viser, at de kommuner, der siger nej til at bruge skattepenge på Ryanairs billetter og arbejdsforhold ikke står alene. Et tydeligt flertal af danskerne bakker op om den danske aftalemodel, også når de potentielt kunne spare penge ved at gå på kompromis med principperne.
