fbpx

Samfundet har også brug for en betydelig genopretning af lighed efter coronakrisen

 

I marts 2020 udnævnte Madonna coronaen til ’the great equalizer’ – altså en krise, der ville udligne forskellene mellem rige og fattige. Her et år inde i krisen er der ingen tegn på, at hun fik ret: I bunden af lønskalaen er arbejdsløsheden steget, mens de mest velhavende sidder på formuer, der er langt større end før krisen. Krisen har udstillet og forstærket de uligheder, der eksisterer i Danmark. Derfor handler genåbningen ikke bare om at få åbnet frisørsaloner, restauranter og skoleklasser. Genåbning skal også betyde retfærdig genopretning.

Regeringen har under coronapandemien holdt hånden under beskæftigelsen med hjælpepakker, feriepenge, lønkompensation og forhøjede dagpenge til ledige, der gik i gang med en uddannelse. Det er i tråd med målet i regeringen og støttepartiernes forståelsespapir om at mindske den voksende ulighed, for arbejdsløshed rammer stort set altid socialt skævt. Men trods regeringens intentioner om at begrænse krisens hårde konsekvenser tyder det stadig på, at uligheden er vokset under krisen. Coronavirussen kender ikke forskel på rig og fattig. Men den spreder sig i et samfund, der gør.

Underliggende uligheder er blevet udstillet: Mens det er faglærte og ufaglærte, der har mistet jobbet, har de mere velhavende set deres formuer vokse. Når økonomien kan ånde frit igen, skal uligheden igen øverst på dagsordenen. På arbejdsmarkedet er de heldige dem, der i forvejen ligger i den højere ende af lønskalaen. De har arbejdet fra sommerhuse langt fra smitterisiko og fyresedler. Stigningen i ledigheden er stor blandt faglærte og ufaglærte, især inden for transport, hotel og restauration.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at knap 30.000 af de i alt ca. 37.000 mennesker, der er ledige som følge af coronasmitten, er faglærte eller ufaglærte, og at udviklingen blandt ufaglærte fortsætter i 2021. Ikke mindst blandt de løstansatte, som ofte er de første, der mister deres job. Mens lavtlønnede har mistet jobbet, er de højtlønnede boligejere og dem med solide formuer placeret i aktier blevet forgyldt.

Nedlukningen af samfundet har øget de private opsparinger, og det har især gavnet dem, der i forvejen havde de største formuer. Ifølge Boligsidens markedsindeks er villaer og rækkehuse blevet 12 pct. mere værd fra februar 2020 til marts 2021. Boligejere nyder altså også godt af krisen, og Nationalbanken forventer, at opturen fortsætter i 2021 med stigninger på knap 10 pct.

Det samme gælder aktieformuerne. Danske aktier er steget med hele 33 pct. fra januar 2020 til marts 2021 ifølge Nationalbanken. Den udvikling kommer igen de mest velstillede til gode, da ca. 75 pct. af danskejede aktier ifølge Danmarks Statistik ejes af den rigeste tiendedel af danskerne.

Uligheden rammer også på andre fronter, og vi kommer til at mærke konsekvenserne, lang tid efter vaccinen er rullet ud. Eksempelvis må vi forvente et massivt læringsefterslæb hos de i forvejen mest ressourcesvage elever, der har haft sværest ved hjemmeundervisningen, og hos de erhvervsskoleelever, som har fået aflyst deres erhvervspraktik. Under coronaen har regeringen haft fokus på at understøtte indkomster og virksomhedernes overlevelse. Det har været helt nødvendigt. Men alligevel ser uligheden ud til at være vokset. Det er de underliggende uligheder, vi skal til livs. De uligheder, som krisen har udstillet og udsat løsningen på. På den anden side af coronaen må der sættes ind der, hvor uligheden tydeligst har sat sine spor under krisen. Det er ikke fair, at det er dem, der i forvejen er dårligst stillet i forhold til jobsikkerhed og formue, som står først for, når den næste krise rammer.

Et vigtigt element er en styrkelse af dagpengesystemet. Dagpengene er over de seneste årtier systematisk blevet mindre værd, hvilket på den ene side betyder lavere incitament til at være i en a-kasse for de bedst lønnede og på den anden dårlig dækning for mange af dem, der har størst jobusikkerhed. Den styrkelse af dagpengesystemet, som Fagbevægelsens Hovedorganisation netop har foreslået, er tiltrængt. Samtidig skal kampen for et retfærdigt boligmarked øverst på dagsordenen. Det kræver, at man tør sætte ind over for de eksploderende boligpriser, specielt i de større byer. Blandt andet ved at øge udbuddet af boliger og stille krav til nye byggerier om maks.-pris på leje eller kvadratmeter. Vi skal tage et opgør med gældsindustriens afdragsfrie lån og udfase rentefradraget, som er med til at presse priserne i vejret. Og så skal vi sætte turbo på udviklingen af den nye ejendomsbeskatning.

Sidst bør man sætte ind over for uligheden i de eksploderende aktieformuer og fjerne skattebegunstigelser, f.eks. aktiesparekontoen, der især kommer de rigeste til gode. Regeringens forslag fra sidste år om at hæve aktieskatten fra 43 til 45 pct., vil også bidrage til at mindske uligheden. En begunstigelse af medarbejderejede virksomheder vil også kunne bidrage til en mere ligelig fordeling af formuerne. Der skal sættes bredt ind. Coronakrisen har udstillet de uligheder, der allerede præger vores samfund. Regeringens solidariske krisehåndtering med lønkompensation og hjælpepakker har været vigtige i kampen mod krisens konsekvenser, men det har ikke været nok til at holde uligheden for døren. Det siger alt om, hvor svær en opgave vi står over for. Når vaccinen er rullet ud, har vi vundet første slag mod coronaen. Bagefter er det regeringens opgave at vinde kampen mod ulighed, så genåbning også betyder retfærdig genopretning.

 

Bragt i Politiken, 19/4 – 2021

FORFATTER(E)

Anna Viemose
Ask Lund Jakobsen
Alexander Grandt Petersen
41400033

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Alexander Grandt Petersen ELLER Anna Viemose ELLER Ask Lund Jakobsen
SE ALLE
Udsatte
Forringelse af unges vilkår: Skal udsatte unge betale for udsatte børn?
19. oktober 2021
Boligmarked
Boligskatter er alt for lave
30. september 2021
Arbejdsmarked
Cevea svarer igen: Tages kritikken alvorligt, bliver facit det samme
23. september 2021
Arbejdsmarked
Lavere dagpenge er ikke løsningen, kære Cepos
12. august 2021