»Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold.«
Sådan står der i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Regeringen ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen, blandt andet med det formål at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. En ny undersøgelse viser, at forældrene er enige med regeringen.
Både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har også tidligere udtrykt bekymring for, at folkeskolen er blevet for akademisk og teoretisk. Og i de seneste år har der også været et politisk fokus på at styrke de praktiske fag i folkeskolen.
Praktisk/musiske valgfag er allerede gjort til obligatoriske prøvefag, men både politikere og parterne på området er enige om, at der er behov for mere praksis og flere praktiske fag.
Diskussionen er langt fra ny. Det er konstant til debat, hvad der bør fylde på skoleskemaet, og om balancen mellem boglige og praktiske fag er den rigtige.
Faktum er, at danske skolebørn i dag bruger meget mindre tid på at lære at bruge deres hænder end norske og svenske skolebørn – særligt i de ældste klasser.
I Sverige går 27 procent af skoletiden i 7. til 9. klasse med undervisning i praktiske fag. I Danmark er tallet 14 procent – altså cirka det halve. Det er for lidt, mener forældrene i Danmark.
Flertal af forældre: Styrk de praktiske fag
I en ny undersøgelse har Cevea spurgt forældre til danske skolebørn, hvad de mener om prioriteringen mellem praktiske og boglige fag i folkeskolen. Resultaterne er klare.
Et stort flertal af forældrene (63 procent) mener, at de praktiske fag bør styrkes – også selvom det sker på bekostning af de boglige fag. Omvendt mener 37 procent, at det er de boglige fag, som bør styrkes, også selvom det går ud over de praktiske fag.
Spørgsmålet er stillet sådan, at forældrene er nødt til at forholde sig til, at det ikke er en gratis omgang at styrke de praktiske fag. Hvis antallet af undervisningstimer i praktiske fag skal op, skal der skrues ned for noget andet. Ellers bliver de danske børns i forvejen lange skoledage endnu længere.
Ambitionen om mere tid til praktiske fag bliver ofte mødt med argumentet om, at det ikke må ske på bekostning af de boglige fag. Men undersøgelsen viser her, at de danske forældre er villige til at acceptere, at flere praktiske undervisningstimer kan betyde færre boglige.
Undersøgelsen viser også, at ønsket om at styrke de praktiske fag er størst blandt forældre til børn, der har det svært fagligt.
Blandt forældre, der vurderer, at deres børn er blandt de fagligt svageste i klassen, mener hele 83 procent, at de praktiske fag bør styrkes. Måske fordi mange af dem oplever, at deres barn ikke trives med et alt for stort fokus på boglige fag?
Alsidighed gavner også fagligt stærke elever
Mere overraskende er, at der også er et flertal af forældrene med de fagligt stærkeste børn (58 procent), der mener, at de praktiske fag bør styrkes, selvom det går ud over de boglige fag.
Her er der tale om forældre, hvis børn i forvejen klarer sig godt fagligt med det nuværende skoleskema, der er domineret af boglige fag.
Holdningen hos størstedelen af forældrene er altså ikke til at tage fejl af. Der skal bruges mere tid på at uddanne kloge hænder, også selvom det betyder, at bøgerne oftere skal blive liggende i skoletasken.
Det kan selv bogormenes forældre se fornuften i.
Det kan vi også i Cevea. Vi tror på, at et større fokus på praksisfaglighed i skolen kan bidrage til at få flere med og skabe en skole, som også passer til elever, der ikke har så let ved det boglige.
Et mere alsidigt skoleskema med forskellige læringsformer kan også være til gavn for de fagligt stærke elever.
Og så kan det forhåbentligt betyde, at flere unge bliver inspireret til at tage en erhvervsuddannelse – ikke nogen dårlig sidegevinst i en tid, hvor vi står over for en massiv mangel på faglært arbejdskraft.
