Indlægget blev bragt på Netavisen Pio den 14. juni 2015
Det står i stigende grad klart, at valget her er mellem et Danmark, der hænger sammen, og et Danmark, der bliver stadig mere opdelt mellem dem, der er vinderholdet, og dem, der ikke er.
Tankegangen bag det opdelte Danmark er, at der er nogen, der skal tabe for at Danmark kan vinde. At det ikke er alle, der vil kunne opleve højere løn, bedre arbejde, fremgang i levevilkår og større økonomisk tryghed. Nogle skal ned i løn, hvis væksten skal op er vurderingen hos Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
I det samlede og sammenhængende Danmark vinder vi derimod sammen. Dem med de laveste lønninger skal ikke bare have del i fremgangen. Nej, forbedringer af deres arbejde og arbejdsvilkår er en forudsætning for den fremgang. Som land er vores velstand baseret på, at alle løbende udbygger deres kompetencer og at selv de job, der har de laveste lønninger, skaber mere værdi fra år til år.
I det Danmark, hvor vi vinder sammen, er det sociale sikkerhedsnet afgørende for, at alle bliver grebet hvis de på et tidspunkt i livet falder. Og det er forudsætningen for, at vi også løfter i bunden af indkomstpyramiden og ligeledes presser arbejdsvilkår og -standarder opad derfra.
Skillelinjerne er til tider meget klare. Eks. da Søren Pape og de Konservative i denne uge understregede, at de mener, der skal fastsættes en øvre grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager i alt kan modtage i offentlige ydelser. Målet er, at der altid er mindst 3.000 kr. i forskel mellem at være på passiv forsørgelse og at være i arbejde.
Konkret betyder det, at de danskere, der i dag klarer sig på kontanthjælp, skal have meget færre penge i fremtiden. Det vil øge den opdeling af Danmark, som vi allerede ser.
Men de Konservatives forslag vil heller ikke have den ønskede effekt – nemlig at give en større gevinst til dem, der er i arbejde. På sigt vil lønningerne nemlig tilpasse sig det lavere kontanthjælps- og dagpengeniveau. Det ved økonomer og arbejdsmarkedsforskere. Og derfor er forslaget også præsenteret under falsk varebetegnelse.
Forslaget vil ikke bare ikke virke. Det vil også svækket mulighederne for, at vi i Danmark kan vinde sammen.
Lavere dagpenge eller en kortere dagpengeperiode svækker således markant den danske model. Det danske arbejdsmarked er et af de mest fleksible i verden. Det skyldes at danske lønmodtagere har den økonomiske tryghed, som det sociale sikkerhedsnet giver. Hvis lønmodtagerne ikke har den tryghed i form af et dagpengeniveau, som man kan leve nogenlunde for, så vil de ønske mere sikkerhed i ansættelsen – og det vil svække fleksibiliteten.
Nutidens Konservative viser deres sande ansigt med Søren Papes seneste udmelding. Og det er meget langt fra den sociale samvittighed, som partiet historisk har hævdet at stå værn om, ikke mindst ved tidligere konservative som Palle Simonsen. Markant lavere kontanthjælp, som Pape foreslår, vil nemlig skabe øget fattigdom blandt i forvejen pressede børnefamilier.
Øget pres på en stor del af danskerne er ikke kun noget, de Konservative går til valg på. Det er grundlæggende det samme, som Venstre og Liberal Alliance tror på.
Men V, K og LA skyder sig selv i foden, når de tror de skal svække velfærden for at få flere i arbejde. For virkeligheden er en helt anden:
De lande, der har de mest veludviklede sociale sikkerhedsnet har også flest i arbejde. I de lande ønsker folk også at arbejde, selvom de ikke har brug for pengene. Økonomisk tryghed – som vi får med ordentlige dagpenge og kontanthjælp ved arbejdsløshed – går således hånd-i-hånd med at have mange i arbejde.
Så på valgdagen er det helt afgørende at huske, at vi kan vinde sammen.
