I NORGE HAR DE et valgfag i udskolingen, de kalder arbejdslivsfag. Det er ikke et teoretisk fag, hvor man med bøger lærer om arbejdslivets muligheder. Det er et praktisk fag, hvor eleverne får kendskab til faglige uddannelser og sammen skal skabe noget.
Gennem et elevprojekt får eleverne mulighed for at afprøve forskellige roller f.eks. som produktudvikler, markedsundersøger, økonomiansvarlig og så videre. Det kunne f.eks være gennem et konkret projekt med produktion og salg af kompostkasser eller gennem et event som halloween på den lokale ungdomsklub, hvor der der både skal planlægges sociale aktiviteter, sælges billetter og drives en lille cafe.
Ifølge Skolemonitor, er der i Norge og Sverige cirka 50 procent mere praktisk undervisning i folkeskolen end i Danmark. Arbejdslivsfag er et af den type fag, der giver plads til praktiske færdigheder i skolen. Den vej skal vi også gå i Danmark.
Derfor skal undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) have ros for endelig at tage hul på den opgave, der ellers tidligere har været genstand for falske konflikter og dumme modsætninger i den uddannelsespolitiske debat herhjemme.
DANNELSE ER IKKE BARE bøger, projektrapporter og dansk stil
Vi har brug for et bredere dannelsesbegreb i vores skole, hvor der er plads – og tid – til de praktiske færdigheder. Er man et særligt dannet menneske, hvis man kender pytagoras læresætning, men ikke ved hvordan man skal håndtere et vaterpas?
De seneste 10-15 år har debatten om mere praktisk undervisning ofte handlet om hjælp til de børn der lider af skoletræthed, de 20 procent der aldrig får en ungdomsuddannelse, dem der ikke kan læse og skrive og så videre. Mere praktisk undervisning har været italesat som et projekt alene for de fagligt svage elever. Sådan mener jeg ikke man kan se på det. En mere alsidig undervisning handler også om at løfte dem, der ikke passer ind i en meget boglig skole. Men det handler også om, at vi som samfund kommer til at tabe i fremtiden, hvis vi kun har unge, der er stærke i teorien, men som ikke med et kritisk, innovativt og nysgerrigt blik, kan finde løsninger ude i virkeligheden.
”HVER TREDJE IVÆRKSÆTTER i Silicon-Valley har ADHD-træk.” Sådan lød overskriften på en Zetland-artikel fra 2017, og den er et meget godt billede på, at nogen af de børn, der ofte får at vide at de ikke passer ind i dagens skole, alligevel har alle forudsætningerne for at blive en kæmpe succes. Det er de færreste, der vil kalde en milliard-iværksætter med ADHD fra Silicon Valley for faglig svag.
Den slags historier hører man ofte. Succesrige iværksættere, der ikke havde succes i skolen. Men de har bevist, at det var skolen og ikke dem selv, den var gal med. Tænk så på alle dem der, der aldrig får vredet sig fri af vores nuværende definition af fagligt svag. Eller endnu værre: “ikke uddannelsesparat”.
FREMTIDENS PRAKTISKE FAGLIGHED ikke lidt flere timer i sløjdlokalet. Hvis ministeren for alvor vil ændre den praktiske undervisning, så handler det ikke bare om at give alle elever lidt flere timer i et gammelt sløjdlokale eller foran symaskinen. I stedet for få praktiske fag, som alle skal igennem, så skal der gives mange valgmuligheder. Det kunne være fag som teknologi og programmering, bæredygtig fødevareproduktion, klimavenlig energiproduktion, design og fremstilling, træhåndværk og snedkeri. Og eleverne skal ikke bare stå med et styk færdig kode til et program eller et møbel, de har arbejdet på. Fælles for de praktiske fag er, at det også skaber færdigheder indenfor innovation og entreprenørskab, bæredygtighed og klimaomstilling osv.
Jeg tror på, at det kan lykke skolens parter at skabe en ny balance mellem det praktiske og teoretiske. Og jeg mener, at vi står med en gylden chance for ikke at ryge ned i de samme falske konfliktlinjer i uddannelsesdebatten. Det vil være med til at udvikle lærergerningen og tiltrække andre grupper til lærerfaget gennem meritlæreruddannelse. Programmører, håndværkere, industriarbejdere, tidl. selvstændige osv.
JEG ER OVERBEVIST OM, at vi i dag går glip af så utrolig meget talent der ikke passer ind i de lidt for boglige rammer vi har omkring skolen. Det er det vi skal lave om på. Afkastet er dygtigere elever, der er dannet både bogligt og praktisk. Og mon ikke den praktiske undervisning også vil løfte læsefærdigheder og gøre flere dygtige til matematik. Endnu et eksempel på, at der ikke er en modsætning mellem praktik og teori. Og et lige så ønskværdigt afkast vil være, at flere går i gang med en faglært uddannelse. At flere unge kaster sig over livet som iværksætter. At vi får en ungdom med en stærk praktisk viden om, hvordan vi bæredygtigt producerer, skaber og udvikler noget sammen.
Da jeg gik i skole, fik vi ofte at vide, at ”skolen ikke altid skal være sjov”. Det er måske rigtigt, men den skal heller ikke være blind for alt det, der ikke kan læres ved at åbne en bog.
Bragt i A4 d. 27/01/2022
